Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

422 nd, saa at den fjedrer sig fordi den endnn siaaer noget fra Overfladen af m. Ved denne bestandige Spænding bliver der altid, selv om Listerne noget afflides, den fuldstændigste Versring mellem 5 og e. Denne Construction er vist nok sindrig; men noget vanffelig at gjore, saa at det, da Afsiidniugen forst viser sig mærkeligt efter flere Aars Forlob neppe er Umagen værd at anbringe den. Dette Support er iovrigt selv i sit mindste Detail sindrigt og vel udtænkt; saa at det i flere Henseender upantvivleligt fortjener For- trinet for Reichenbachs, især Constructionen af den nederste Deel. Det Eneste, der ffulbe kunne udsættes paa det, er at Skruen ligger for aabent; men selv det kunde fikkerligt afhjælpes paa flere Maader, og simplest maaffee ved at forene Opstanderen med Ende- stykkerne ved to elasiifle Nor. Anmærkning 1. Sædvanligst fores den faste Forsætter frem med Haanden, Uaar Skruen ikke kan fore Slæden længer frem; ved svære Drejerbænke har man enten den parallele Deel af Forsætteren saa lang, som Drejerbanken er, og kan da bestan- digt fore den ved Skruen, eller som i Fig. 692 den faste Forsætter er anbragt paa en Slæde, der ganer paa Vangerne som allerede er omtalt da den lose Forsætter blev ber skrevet. Denne Slæde kan fores frem, enten ved Drevet N, der griber ind i Tandstangen k, ved at dreje paa Svinglen, eller ved et Hjulværk fra Spindelen, naar man lader Skruen Jx komme til Indgreb i sin Mottrik paa een af de i Art. 665 beskrevne Maader. Hvis der da stal drejes en Cylinder, behover man hverken at flytte Forsætteren efter Længden, eller ffrue den nærmere ind mod Centrum. Naturligvits maa til saadant Brug Vangerne være særdeles nøjagtigt afrettede. Anmærkning 2. Ved de ovenfor beskrevne Constructioner af Forsætter bevæge Forsætterens Stykker sig enten parallelt med Omdrejningsaxen eller lodret derpaa, saa at man for at fremstille andre Former maa hjælpe sig ved at fore dem begge med Haam den. Man har imidlertid Constructioner af Forsættere, ved hvilke Slæden til den nederste Deel er gjort saaledes, ak den gaaer ud enten som en Skive til begge Ender, eller blot har en Arm til hver Side; Slæden har en Tap, hvvrpaa er det overste Prisme sak, saa det kan dreje sig derom. For at være bedre styret har det overste Prisma til hver Side et cirkulairt Stykke, der gaaer paa den underste Slæde; i disse to Stykker ere tø cirkulaire Slidser, hvis Centrum er Centrum af Tappen, og gjennem disse gaaer i hver en Skrue, der har sin Mottrik i den underste Slæde, saa at ved Hjælp af dem det overste Prisma kan stilles under hvilken Vinkel man vil og holdes fast. For at kjende Stillingerne kan man have en Geadebue paa Bnesiykkerne og en ret Linie paa