Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

423 Underlaget, eller en Viser derpaa, og en Gradebue paa den underste Deel af Forsætteren. En saadan Forsætter feet fra oven sees Fig. 698. Den vorige Indretning af denne For- sætter der ikke gandste har den Construction, som de her beffrevne kunne vi her forbigaae; den findes bestrevet i Albans forhen citerede Afhandling i Dinglers Journal 30ter Band; den kan ligegodt bruges ved alle Constructionen. Ved den Fig. 692 afbildede Drcjerbænk er det samme naaet derved, at den faste Forsætter forneden har en Tap, med hvilken den gaaer ned i Forsætterhylsen, og den kan da paa denne Maade stilles under hvilken Vmr kel man vil. Fores den underste Slæde frem naar den saaledes gjor en Spids med Spindelaxen, afdrejes da en Deel af en Kegle, og paa denne Maade kan man og dreje spherrift, naar man lader under Brugen Forsætteren dreje sig om Tappen saaledes, at altsaa Spidsen af Zernet beffriver en Cirkelbue. Ligeledes har denne Construction den Fordeel, at man ved en meget langsom Bevægelse af Drejerbcrnken ret godt kan dreje Stykker af afdrejelige Flader, der ligge mellem Fremspring, da man kun behøver at svinge Forsæt- teren ud saalænge, indtil Fremspringet er gaaet forbi, og siden igjen lade den gribe paany, hvilket ofte er meget begvemt. Anmærkning 3. For at beskrive mechanist andre Former har man flere Midr ler i sin Magt; enten lader man Zernet, i det samme det flotter efter Arens Lang- de, derved gaae forffjelligt langt ind mod Axen, at det skrues frem ved en Hastighed, der er forskjellig paa de forffjellige Steder af Vanen langs Omdrejningsaxen eller man anbringer ingen Skrue paa Forsætterens transversale Deel; men kun en Fjeder, der trykker den med tilstrækkelig Kraft frem, og lader den da trykke mod en Chablon, der ligger under Arbejdsstykket og har en saadan Form, at Spidsen af Zernet beffriver den Linie, der er Gjennemskjæringen af den Form, Arbejdsstykket stal have, med en Plan gjennem Omdrejningsaxen, eller man lader en excentrisk Skive fore Jernet frem og til- bage efter en bestemt Linie. Efter det forste Princip er consirueret den af Bianchini *) opfundne Lsbedrejemaskine, der bruges i de osterrigske Geværfabriker under Navn af A sy m ty tische Gewehrabdrehmaschine for at afdreje Geværlob saaledes, at de blive hule paa Midten og ikke ligefrem toniske, Forsætteren fores frem ved en Skrue, paa Hovedet til den transversale Skrue er sat en Spiral med Tænder paa en krum Tandstang, saa at den transversale Skrue derved fores frem. De forffjellige Curver paa hvilke der er anbragt Tænder ere saaledes formede, ar derved Spidsen af ») Beroaldo Bianchini, Abhandlung über die Feuer- und Seitengewehre. Wien 1629 4lo, Tab. V.