Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

424 Jernet fores efter den forlangte Kurve. Denne Maskine er vanffelig at gjsre, og kostbar, og udretter dog ikke mere, end hvad man kunde naae ved langt simplere Midler; jeg finder derfor ingen Grund til at omtale den nærmere, eller til at lade den afbilde. Chabloner lade sig meget lettere konstruere, og kunne anvendes overalt hvor det longitu- dinale Gjennemsnit ikke har udspringende Vinkler, skarpe Fordybninger, eller Kanter, eller hvor Curve» ikke nogetsteds er saa stejl, at det Stykke, der glider paa Chablonen, ikke kan, ved at fores frem eller tilbage, bringes til at stige paa Chablonen. Omtrent det samme gjelder om den excentriffe Skive. Det eneste, der kan indvendes mod disse to sidste Maader at fore Drejejernet frem, er at saavel Chablon, som excentrisk Skive flides en Deel; tuen gjor man dem af Staal, der er saa haardt, som det kan være,, naar det skal kunne files; og holder man Slidstederne godt med Smørelse, saa vil dog Afslibningen neppe blive saa stærk, at ikke derfor en saadan Construction selv da lod sig bruge, naar den, saasom i Geværfabrikker, var bestemt til at bruges dagligt, saa at jeg troer, at man, om man og vilde beholde den hule Form af Geværlob kunde paa denne Maade con; siruere en Lobdrejermaskine, der var ulige simplere end Bianchinis. Vil man have coniske Leb saaledes, som nogle Magter have, da behover man, som det og findes ved nogle Lobdrejemaskiner kun at stille Foringsjkruen saaledes, at den gjor den behørige Vinkel med Spindelaxen. Anmærkning 4. Vil man dreje Noget urundt, da vi! det let indsees, at dette kan naaes, hvis man indretter Forsætterens overste Stykke saaledes, at det kan trykkes mod en Skive paa Spindelen, der har den Figur, som man vil at der stal afdrejes af Jernet. Dette er Principet for Constructionen af Passigværker og Ovalværker ligesom og for adffillige Guillocheermaskiner. Som uvigtige for vort Hjemed, og fordi de nuomstunder sjeldent bruges kunne de her ikke videre omtales; nærmere Under- retning sindes i Geißlers bekjendte Bog: Der Drechsler oder Lehrbegriff der gemeinen und hohem Drechslerkunst, 3 Theile, Leipzig 1795 —1801. Bergeron Mauel du to ur- neur , Paris 1832, og i Prechtls Encyclopædie, Art. Drechslerkunst og Gu il, l o ch i r e n. 1160. Alle forhen bestredne Dele af Drejerbænken ere forneden saaledes for mede, ot de kunne ffydes frem og tilbage paa eet eneste horizontalt Stykke, den saar kaldte Bane, der bestemmer Drejerbcenkens Længde, hvilken varierer fra 3 Fod, til 20- Fod, der vel er den største Længde, som man i Almindelighed giver Drejerbænken selv