Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
438 tjener den paa den anden Ende af Spindelen anbragte mindre Plansklve H, Modspids- dokken og V-angerne G, paa hvilke gaaer Slæden k, paa hvilken kan sættes den faste Forsætter, om man vil bruge den, og for at bore indsættes et særegent Voerapparat i Spindelen saaledes, som siden nærmere stal omtales. Spindeldokken A siaaer umiddelr bart paa Fundamentet, og er befæstet deri ved 4 med Bly indstøbte Skruebolte; Spinr delen B er huul, og hviler i to Pandelejer, til hvilke de holdes ved Dokkerne a. Paa den ene Ende af Spindelen er paaskudt og ved Nagler fastsat den store Planskive, der sættes i Bevægelse ved et Drev. Paa Grund af Størrelsen af Skiven og de Arbejder, der kunne sættes derpaa, er Fundamentet mellem Dokken A og Vangerne D udarbejdet efter en Radius til 9 Fod, saa at f. Ex. store Hjul frit knnne gaae om i denne udmurede Rende. Paa den anden Ende af Spindelen er paakilet en anden Skive H, paa hvilken tv anbragt en Medbringernagle, og ved 3 Skruer kan sættes et Stykke af Stobejern, paa hvilket Centrumsspidsen er anbragt. For at kunne give Planfliven en forffjellig Omr drejningshastighed kunne Remskiver af forffjellig Størrelse efter Behag sættes paa hvilr kensømhelst af Axerne I til IV, der have deres Taplejer, i en særegen ©toel, der ved Bolte er forbundet med Dokken A, og tillige forffjellige Hjul sættes i eller udaf Zndr greb. Ti! den Ende ere Axerne forskydelige saaledes, at Hjulene knnne bruges i de puukr kerede Stillinger, i hvilke de kunne holdes ved Kapper, der lægges over Tapperne. Sæt altsaa, at den største Remskive sættes paa den første Axe I medensman har sat de andre Hjul ud af Indgreb, saa vil Planffiven, der bevæges af Hjulet M, have den største Hastighed. Sættes Remskiven paa den anden Axe, saa faaer den en mindre o. s. v. Vangerne, hvvrpaa Forsætteren gaaer, have ved denne Drejerbænk den hos Foxes Drejer- bænk sædvanlige Figur. Vangerne G ere boltede fast til Spkndeldokken og tillige til Blindpladen, der er gjort fast til Fundamentet. Midten af Vangerne ligger ved denne Drejerbænk ikke i den lodrette Plan, der gaaer gjennem Spindelaxen, hvorved det bliver muligt, at dreje Gjenstande af en større Diameter, i det Forsætteren saaledes kan komme længer fra Omdrejningsaxen, end den ellers vilde kunne med den stedfindende Afstand mellem Vangerne. Modspidsdokken har intet videre mærkeligt. Vangerne D ligge parair leit med Planffivens Plan; de ere fastflruede paa en Plade, der er gjort fast til Fimr damentet. Paa Vangerne kunne bevæge sig to Slæder E og elz af hvilke den forste tjener til Befæstelsen af Forsætteren, og den anden til VrUg, naar Drejerbænken bruges, som Boervcerk; men naturligviis kun een af dem er paa paa eengang. Slæden E saavelsom Forsætteren har Intet videre mærkeligt. Boerindretningen vil siden blive om- talt Under Boerværker.