Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

439 Anmærkning. I samme Aargang af Verhandlungen staaev beskrevet en mindre Skivedrejerbænk af Fox, der t adstillige Henseender er forffjellig fra den her beffrevne, og vel endog bedre, saa at mange Ting af dens Indretning gjerne kunde fortjene at bruges ved store Skivedrejerbænke, saasom at sætte Forsætterens Bevægelse i Forbindelse med Spindelens o. fl. Pladsen noder mig imidlertid til at nsjes med at gjore opmærk- som paa den. 1169. Der staaer endnu tilbage at angive den Hastighed, med hvilken Spin- delen bor gaae om, Drejerbænkens Præstationer, Modstand o. s. v. Jo haardere det Mar terkale er, fom skal bearbejdes, desto langsommere maa og Arbejdsstykket gaae om, uden dette bliver Iernet snart aldeles stumpt; man regner i Almindelighed, at Arbejdsstykkets virkelige Hastighed paa det Sted, hvor Jernet virker, ved Afdrejning af Stobejern kun bor være 2—3 Tommer i Secundet, ved Smedejern 3—4 Tommer, til Messing 6—10 og ril almindeligt haardt Træe, der kan bearbejdes med de sædvanlige Iern til Trceedrej- ning, 16—18, og til haardt Trcee 10—12. Ved Foxes Dreierbænke er Hastigheden an- taget saaledes, at den bliver 175 engelske Tommer i Minutet. I Almindelighed antager man, at Jernet ved Stobejern tager en Spaan bort, der er Linie bred og omtrent s—ix ryk, eller tydeligere f 1 Linie i Retningen langs Axen, ved Cylinderdrejning og i—fx s Retningen af Radien, og omvendt ved Fladedrejning, Alt eftersom Stobejernet er haardt til; ved Smedejern antager man, at Spannen kan være Z Linie bred og 1—2 Linier tyk, og ligesaa ved Messing; dog kan man gjerne ved meget svære Drejer- bænke regne paa endnu noget tykkere Spaaner paa sine Steder. Ved Drejning af Stobe- jern antager man, at ved en god Gang af Drejerbænken er den absolute Modstand ved de almindeligste Constructioner ved Drejning af Jern 100—150 U; ved Smedejern lidt rim gere, og ved Messing 60—70 #; men ofte bliver Modstanden meget sterre i Stykker, der ere noget excentriske, hvorefter man da i forefaldende Tilfælde omtrentligt kan hjælpe sig. Til de største Drejerbcenke regner man, at maatte have 1—2 Hestes Kraft disponibel, fljondt det sjeldent er Tilfældet, at denne Kraft bruges; men fom oftest kun | deraf. Dog vU man let indste hvor foranderlige alle disse Størrelser maae være, deels efter Materiar lets Beskaffenhed, deels efter Jernets Skarphed, deels efter Maaden, det fores, deels efter fom man lcrgger det mere eller mindre haardt i, og som Folge heraf kunne da disse Tal kun'ansees som meget løse Middelværdier. Man vil da deraf imidlertid kunne be- stemme omtrentligt hvor stor en Overflade der dagligt kan afdrejes og saaledes faae Begreb om Bekostningerne ved at afdreje.