Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

> 28 ogsaa paa Vognen, og fluttede foroven til Flantfchen. Dette vilde stivne betydeligt. I nogle Henseender bedre, forekommer mig den i Fig. 520 afbildede, af Stephensen construr erede Vognkran, at være; den er uden videre Beskrivelse tydelig. Det vil let indsees, at det ved den er aldeles nødvendigt, at betynge Vognen meget stærkt, eller at sætte en lang Haandspage i Enden, paa hvilken man kunde indtil Kranen var vendt, lade flere Mennesker sætte sig, eller hvorpaa man lagde en Vægt o. s. v. Anmærkning 1. Det er en Selvfølge, at aldeles de samme Constructkoner lade sig anvende allene ved at forandre Hjulene, hvis man vilde bruge disse Kraner paa Blokvogne, der ffulde gaae paa anden Grund, og bette kunde være ved mange Lejligheder særdeles hensigtsmæssigt, som i Arsenaler, Steenhuggerier odl. Anmærkning 2. Skjsndt egentlig ikke henhsrende under Kraner kunne de i Paris under Navn af Haquets saa hyppigt brugte Vogne, maaffee her fortjene at omrar les med nogle Ord, da de ved mangfoldige Transporter især i kortere Afstand ere saa sær- deles beqvemme, at de fortjente hos os at være i Brug. En saadan er afbildet Fig. 521; som Figuren viser, have de Formen af en temmelig lang Stige, der fortil har Gaffelstcen, ger, og under Midten Hjul, som paa en anden Karre. Stigen er beflaaet med Jern, og har fra Afstand til anden paa Langstykkerne Huller, gjennem hvilke der kan fra neden af indstikkes Bolte, der sædvanligst have en Fjeder paa Siden, saaledes nt de ikke af sig selv kunne falde ud; men blive staaende saaledes, at de gjore en ret Vinkel med Sti- gens Plan. Fortil ved n ligger en Vinde, om hvilken begge Ender af et Toug kunne vikle sig i samme Retning. Spænder man Hesten fvaz kan man ved en Stive stille Stigen, saaledes at dens bageste Ende naaer Jorden; kastes da Touget om een ved Enden af Stigen liggende Gjenstand f. Ex. en Tsnde, da kan een eller to Mand med Lethed vinde den op ad Skraaningen; er den kommet saa langt , at en anden omtrentligt kan sinde Plads bag den, da holdes den ved at stikke Bolte ind i Hullerne paa Stigen og Touget kan da lægges om en anden, der paa samme Maade vindes op til den naaer den forste. Tages nu Boltene ud, da kunne begge paa eengang loftes, og saaledes fremdeles indtil man har faaet den fornødne Ladning, der da ved Vinden kan fores saa langt, at de Vægte, der ligge paa begge Sider af Axen, holde hverandre i Ligevægt. Wil man bruge en fiirhjulet Vogn, da kan man blot lade Stigen være til at protse paa en Bag- vogn, og da lade Tyngdepunktet ligge kun saa langt tilbage, at man uden Vanffelighed kan enten simpelthen med Haemden eller ved en Dunkraft protse den af og paa, og der- efter spændes Hesten for igjen. Disse Vogne ere især beqvemme til at transportere Ton-