Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

staaer og gaae ffraae i Bunden op mod den modsatte Ende, i hvilken man kan lægge tilstrækkelig Last; denne Form har den Fordeel, at denne Ende snarest kommer ud af Vandet og forøger Modvægten mod Væltning. Ligeledes bør man gjore Prammen saaledes, at den med den mindste Bredde har den største Stabilitæt i transversal Retning, som kan erholdes ved det Dybtgaaende, som kan tillades, saa at man som Folge heraf bor have Pramme saa dybtgaaende, og saa svært ballastet, fom Vandhojden tillader. Af- bildningen holder jeg det ikke for nødvendigt ak give. Anmærkning. Pramkraner af tilstrækkelig Størrelse eve, nnav de ikke ere for brede, men saaledes, nt Udlæggeren kan naae saalangt tværs over dem, at Kranen kan, naar Prammen lægges mellem Skib og Qvai, tage Varer fra dette, og fore det ved Omr drejning tilstrækkeligt paa Land, særdeles hensigtsmæssige og fordeelagtige i Havne, og for- tjente hyppigere at anvendes, end det seedvanligst steer. En Pramkran kan ofte træde istedetfor flere fascstaaende Kraner. 862. Af Vognkraner stal jeg derimod meddele er Par Afbildninger. Det er ved dem natnrligviis vigtigt, at vælge en saa stabil Construction som muligt, og for at have Stabilitæt, er det oste fordeelagtigt at betynge Vognen betydeligt. Fig. 519 er en Afbildning af en Iernbanevogn saaledes, som Gerstner*) angiver, at den efter Greens Construction bruges paa Liverpooler Vejen; men og med Fordeel kan bruges paa Told- boder og andre Steder, naar der findes Jernbaner. Dens Construction er saa simpel, at den næsten ikke behøver videre Forklaring. Omdrejningen steer øm en fast Tap ab, af 1 Fods Længde, der er særskilt udtegnet Fig. C, i Hylsen ved G. Bruges Kranen allene til at paalæsse paa andre Vogne ved M, og skal Vognen folge med for at kunne asiosse Byrden selv, da har man gjerne bag i et Par Bejler, hvori Haandspager kunne indsættes, for at holde Vognensaalænge, indtil man kan faae Kranen vendt og Byrden lagt paa Vognen. Denne Kran har et ikke siort Sidetryk og en temmelig stor Stabilitæt; men alligevel bryder det dog maassee temmeligt stærkt paa Tappen ab. Hensigtsmæssigt vilde det have været, om man havde gjort Stykket EF noget længer, saaledes, at Vom- men var kommet lige under C, og begge Toug gik parallelt med Opstanderen, og sandsyn- ligviis ogsaa hensigtsmæssigt, om man havde givet Hylsen O en baade foroven og forne, den af Randen afdrejet Flantsche, der gik i een paa Vognen befæstet Bosse, der ligeledes var afdrejet baade i Bunden og paa Siderne, og dækket med en Ring der struedes fast *) 1. c, p. 120. (4*)