Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

26 der har 115 Teender, i hvilket griber ind et Drev a med 10 Tænder, der sidder paa samme Axe, som Hjulet H med 70 Teender, i hvilket griber ind Drevet b med 10 Tæn- der, paa hvilket Drevs Axe, saavelsom paa Axen for Hjulet H sidde to Svingler I, saa nt alrsaa Tromlen ved mindre Byrder sættes i Bevægelse med Drevet a, og ved Hørve Byrder med Drevet b. Den horizontale progressive Bevægelse frembringes ved Tandsiangen R, hvis ene Ende er gjort fast paa Vognen P med Frictionsrullen Q, der løbe paa Skinner paa Udlæggeren, og paa hvilken Taplejet for Skiverne MM tillige er anbragt, saaledes som bedst sees af det partielle Gjennemsnit Fig. Z; den anden Ende er fri og kan gaae ud gjennem de to Stykker af den staaendeAxe^. For at fore Stan- gen med Vognen, er der anbragt paa samme Ape, som Skiven 8, om hvilken gaaer et Toug Uden Ende T T ued, der hænges om en Plok, naar det ikke bruges, et Drev g, griber ind i den, og for at den ikke stal bøje sig saaledes, at den kommer ud af Indgreb, ligger der en Nulle f, der stryger paa Tandstangens Ryg. Den omdrejende Ber vægelse om Tapperne eo foroven og forneden bevirkes ligefrem ved at trække paa Skiven N; nu« bedst vilde det være at anbringe en saadan Indretning, at man kunde dreje inde ved Centrum, eller i alt Fald ar anbringe to Stænger foroven med Led, der hang ned saaledes, at der kunde skydes ved dem; naar de ikke bruges, ligge de paa Kroge paa Stiven C, sagdes som det er paa den Fredriksværkfle Kran. Construetionen af Opstillingen vil Uden Forklaring være tydelig af Figurerne. Anmærkning. Bed Kranen paa Frederiksværk bevæges Vognen ved en Kjede, hvis Ender ere fasihæftede til den medens den gaaer over to Skiver foroven ned til en Skive i Mands Hojde paa den staa ende 2l>e A, om hvilken Skive den er viklet saaledes, at Vognen ved deus Bevægelse til den ene eller den anden Side gaaer ind mod Centrum eller ud derfra. Denne Construction er i visse Henseender bedre, end den her afbildede. § . 8. 860. Kraner paa Pramme og Vogne have egentligt intet videre Mærkeligt ved sig. Sædvanligsi ere de Tapkraner; men skal man ikke just have Omdrejning i en heel Cirkel, da kan man og let have dem med 2lp. 861. Pramkraner have enten Kranen i Forr eller Agierenden, saaledes at Ud- læggeren næsten gaaer heelt uden for Prammen, eller de have den midt i Prammen; det Forsis synes at være at foretrække, da man ikke behover at have saa lang en Udlægger. Formen af Pramme er det bedst, at gjsre saaledes, at den stikker dybest der, hvor Kranen