Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

447 successivt mere og mere, saa vil Stangen afdrejes conisk. Denne Maade at afhsvle, har den Fordeel, at hvis Træet er udklovet og ikke gandffe ret, da folger Hovlejernet Krum- ningerne, saa nt der ikke bliver Tværtrcee; siden kan igjen Stangen ved Varmen rettes. Til at affraise Nodden til en Geværlaas bruges følgende Mechanisms, der er beskrevet hos Bianchini 1. c. I Theil x. 117, og afbildet Fig. 714. Paa en Dokke er paa den ene Side en Arm i, der kan skydes lidt, og bærer en anden lille Dokke, i hvilken kan dreje sig en Spindel med en Tang paa Enden; paa den anden Side er befæstet en Ramme kl, der i Enden har et Hul, gjennem hvilket gaaer en Skrue, hvis Mottrik ligger lige for paa en tilstrækkelig svær Trykfjeder; Enden af Skruen e fører en gjennemboret Fraise b, ligeoverfor hvilken ligger en anden a. Stikkes nu Nodden med den bredeste Ende igjenr nem Fraisen a, fatter Fiirkanten med Tangen, og drejes rundt, medens der tillige ffrnes til med den anden Bakke, saa vil derved særdeles hastigt Roddens to Flader affraises par rallelt og tillige Tapperne cylindrisk, saa at den kun behoves at afsiedes paa Kanten. En saadan Fraise kan i 3—4 Minutter affraise en Rod. 1175. Særdeles megen Vigtighed har Trceehsvlemaskinen, af hvilken jeg her vil beskrive Brahmas Constrnction, der sandsynligviis dog er den hyppigst an- vendte, fljsndt man har nyere Constructioner, der maaffee endog i flere Henseender forr tjene Fortrinet. Denne Maskine er efter Dnpin*) afbildet Fig. 715; saavel Tegning som Beskrivelse hos Dupin er imidlertid ingenlunde just fyldestgjorende; men jeg fjender ingen bedre; den hos Dingler**) er ikke engang saa god. Fig. A viser Maffinen i Opr stalt, og Fig. B i Grundris. Z det Væsentlige bestaaer den af et stort horizontalr Hjul H, der føver flere Høvlejern, hvis Form siden nærmere vil blive omtalt. Hjulet, der for at have en solidere Befæstning paa Axen, har baade Arme i dets egen Plan, og li; geledes Arme, der ligge ffraas opad fom Stiver, drejes af Keglehjul E øg F fra en hori- zontal Axe. Ved Omdrejningen virke Høvlejernene paa de Trcestykker, der lægges paa Vognene k, der fores horizontale frem ved en Kjede uden Ende, og borttage derved alle de Dele af Træet, der ikke ligge i HjUlets Plan. Dette er Principet for Maskinen; jeg ftal nærmere betragte Maaden, hvorpaa Principet i Detaillet er anvendt. Hvad nn først angaaer Hjulet selv, da er der paa det anbragt 34 Huller, af hvilke to ere brede efter Radien og de øvrige otte have deres længste Dimensioner efter en Chords, for Jerr nene, hvis Form og Befcestelsesmaade siden stal blive omtalt. Hjulets ene Tapleje for; *) 1- c. p. 272. **) Dinglers polyt. Journal, 7ter Band p. 443.