Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

448 neden hviler paa det store Stempel af en lille hydranliff Presse, for at det kan løftes, eftersom Træet er mere eller mindre tykt; men da denne Construction er unødvendig kostbar, og man nemmere kan løfte Hjulet enten med Axen eller paa Axen ved andre allerede beskrevne Letværker eller maaskee endnu bedre kan lade Hjulet bestandigt gaae o tu t samme Plan; men have Vognene for Træet saaledes indrettede, at man kan stille Træet efter Behag højere og lavere, hvilket ikke har Vanskelighed, saa vil jeg ikke videre beskrive den. Af Høvlejernene have de 32, der ere bestemte til at flrnbhovle, Formen, som en Huulmeisel, saaledes, som Fig. C viser i siorre Maalestok; de gaae ikke alle lige dybt; men saaledes, at 6 og 5 efter hverandre ligge dybere og dybere i regelmæssig Folge. Den simplesie Maade, at indlægge Iernene sees Fig. 6; hvor de ere indsatte med Kiler, som paa en sædvanlig Høvl; en anden Maade at indsætte dem, sees Fig. v. De to andre Jern, der ere anbragte hinanden diametralt modsat, ere sædvanlige Slethevr lejern, der række saameget under Hjulets Underkant, som den dybestgaaende af HuuU meislerne. Fig. E viser den simplesie Maade at indsætte dem; men bedre er den Fig. F og G afbildede, af hvilke den ene Figur viser et Stykke, der fastboltes paa Hjulet, i Plan, det andet i Profil. Slæderne, af hvilke haves 2, een paa hver Side af Axen, gaae paa Vanger saaledes, fom let vil sees af Figuren; de have her Bevægelse ved en Kjede »den Ende L, der ved den ene Ende gaaer over et Hjul, og ved den anden over tre, af hvilke det midterste kun er til at spænde Kjeden efter. Det store Hjul, der er drivende, sættes i Bevægelse ved et Drev P, der igjen faaer sin Bevægelse af en Tand- stang, som føres frem eller tilbage ved Stempler, der gaae i to smaa hydrauliske Pres- ser Q og q; men ogsaa denne Construction er unødvendig kostbar, da den samme Ber vægelse meget simplere kan bevirkes ved andre Mechanismer. Det vil af denne Beskrr) velse da indsees, at hver Huulmeisel, fljærer i det den gaaer over det Stykke, der ffal høvles, en Fure efter en Cirkelbue; men da Vognene avancere langsomt, og derimod Hjnlet gaaer meget hastigt om, saa vil altsaa den Fure, som den ene har skaaret, falde næsten i den, som den foregaaende -har gjort, saa at de tilsammen borttage et heelt Lag; derefter kommer det brede Slethovlejern, der spænder over hele det Stykke, som Skrub- høvlene under en halv Omdrejning have afffrubbet øg siethsvler det Hele. Angaaende Hastigheden, med hvilken Høvlehjulet gaaer om, øg Vognene gaae frem, har jeg iutetr steds fundet nogen Angivelse. Dupin angiver kun, at man med den kan i 1 2 Mi, mttev afhøvle den sværeste Lavetvceg; antager man denne Længde til 10 Fod, saa maa altsaa Vognen avancere omtrent 5 Fod i Minutet, eller Fod i Secmidet; derimod