Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
449 kan vel Hsvlehjulets Hastighed, analog med Høvlens ved Haatidhsvlmg, ikke godt anflaaes til ringere, end 14 Fod i Secimdet. Anmærkning. Foruden denne Træhovlemaffine har man endnu flere andre, der i Korthed maae omtales, stjondt jeg ikke anseer det for nødvendigt, at lade dem afbilde; jeg kjender heller ikke nogen Angivelser af deres Detailler, Præstationer odl. En Hovle- maffine til at afhovle Gulvbrædder af Schankland* *) har i Hovedsagen folgende Ind, retning. Brædderne trækkes frem af to Par Valser af Stobejern, den underste Valse af ethvert Par er fiint canneleret, den overste er glat, og presser imod Træet ved en Vægt- stang med Vægt; de underste Valser have hver paa deres Ende et Tandhjul, hvis Be- vægelse kombineres ved et Mellemhjul. Der skjærende Nedstab, der tager fat paa Bræt- tet mellem begge Valser, har Formen af et Z, og drejer sig om en liggende Axe, der gaaev igjennem Midten af Skraastykket; paa begge Endestykkerne ere befæstede to Hovlejern, hvis Eger saa bred, som Brættet er bredt, og ligge parallelt med Axen; disse udhugge Spaaner af Brættet, der bevæger sig næsten tangentielt til deres Egs Bevægelsescirkel. For at kunne hovle forstjelligt tykke Brædder, er Axen for Skjærene til at stille mere eller mindre højt. For at kunne hovle en Fjeder eller Not, er anbragt lignende Skjæreindr retninger, hvis Axer staae vertikalt, den stjærende Deel har omtrent samme Gjennemsnit, som en sædvanlig Fjeder og Norhovl, og ligeledes have Jernene samme Form; disse virke paa Kanten af Brættet. En Maskine af Muire i Glasgow**) fortjener ligeledes at omtales, da den i visse Henseender er simplere', end Brahmas og optager mindre Plads end denne; en Deel af den henhsrer imidlertid (Trængt taget ikke her. Breltet fores frem efter Retr ningen af sin Længde ved en Kjede uden Ende, til hvilken der trykkes ned af Frictions- ruller, der ere anbragte paa stærke Fjedre. Gulvbrerdder bearbejdes paa eengang med folgende Arbejdsorganer: 1) Tre ubevægelige skjævt stillede Hovlejern af saadan Bredde, at de kunne spænde over Brættet, afhovle det plant derved, at Kjcden med tilstrækkelig Hastighed forer det frem mod Jernene, der fra yeden af gaae op igjennem et Underlag af Form omtrent, som en Hovl med 3 Kasser. Underlaget er anbragt noget paa den anden Side af den Tromle for Kjeden, til hvilken denne fores, og Jernene, der ere til at stille med Skruer, staae ikke alle lige hojt; men i stigende Højde, saa at de fra neden af kunne successivt bøvle. 2) To Tengfler omtrent som paa Schanklands Maskine flruphsvle det paa samme Tid paa den opadvendte Overflade. Dm Side af Brættet, *) Dinglers polyt. Journal 47 Band p. 94. *) Dinglers Journal Bd., 31 p. 348 og Bd. 46, x. 348. En større og bedre Afbildning findes i Iernkontorcts Annaler 1830. (57)