Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

459 ikke hastigt nøk kan trække Slæden tilbage, og der endeligt da Fsringshagen virker saa hojt oppe, er formegen Tendents hos Slæden til at rejse sig, hvilket befordrer en uns-agr tig Boring. Da jeg saaledes troer, at disse Boerværker ikke fortjene at bruges, har jeg ikke videre villet beskrive dem i Detail. Ulige bedre forekommer mig den af Bianchini beskrevne Boermaskine i Stejer at være, og jeg veed intet Væsentligt, der kunde forbedres ved den, hvis man vil beholde det sædvanlige System af Lebboring med hastigt omgaaende Boer. Vilde man og forandre det, maatte dog en dertil stikket Boermaffine have onv trent samme Construction; jeg har derfor ladet den afbilde Fig. 127, Fig. A seek fra Siden og Fig. B fra oven. Boret sættes her i Bevægelse ved een af Remffiverne h, der have forfljellig Diameter for at kunne give forskjellig Hastighed. Boerstangen indsiikkes med en fiirkantet Tap i Axen for Remskiverne; Lobet indffrues i en opstaaende Dokke g> der særskilt er afbildet, feet fra Bænkens Ende Fig. D, og bestaaer af et Tværstykke a, i hvilket er et Hul, der er omtrent saa stort, som Ledets Tykkelse er Udvendigt; om Tvær- stykket fatter udvendigt en Klub med et Hul i hver Green, og oven i har en Skrnemstr trik, i hvilken gaaer en Skrue, der kan stemme mod Overkanten af Tværstykket og derved trække Lobet mod Hullet i Stykket a og holde det fast. Stykket a er med 2 Tap- per befæstet i en Vogn med 4 smaae Metalhjul, der gaae paa to Iernffinner f forneden, og foroven to andre e, om hvilke Dokken tillige fatter med 2 Indsnit. Under Vognen ligger en Tandstang b, i hvilken griber ind et Drev c, hvis Axe tillige har et lille Plokhjul d f ved hvilket Arbejderen kan lade Vognen gaae tilfrems og tilbage efter Be- hag. Boret har en Omdrejningshastighed i Steyer af 160 Omgange i Mimttet, i St. Blasien af 120—130. Anmærkning 1. Wolf 1. c. forkaster denne Boermaffine og siger, at der ere flere Boer, der paa denne Maade springe, end naar Voerfladen har Spillerum, saa at den ikke gaaer aldeles fast som her; men jeg finder ikke noget bestemt Facrum am fort til Grund for denne Paastand, hvis Rigtighed jeg lige saa saa lidet indseer, som en anden, at Arbejderen paa denne Maade ikke saa let kan trække Lobet tilbage for at faae Boret ud, og Lobet lest for at stede Boerspaanerne ud. Hvad den forste Indvending cmgaaer, da angiver Wolf, som sagt ikke, om den grunder sig paa Forsøg med Maffinen eller kun paa Raisonnement. Skulde det Forste være Tilfældet, da lader et saadant Factum sig forklare deraf, at haandsmeddee Lob aldrig blive faa jevne indvendigt ved Smedningen, som de, der ere smeddebe under Vandhammeren, men have flere Sække og korte Krumnin, ger, der ere en Folge deraf, at Haandhammeren ikke saa godt kan presse Lobet til Dor- nen, som den svære Vandhammer, saa at det vel kunde være muligt, at det var nsdr (58*)