Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

460 vendigk, at et saadant Lob var mere bevægeligt, end det er i Dianchinis Massine; men jeg er overbeviisr om, at man med de sædvanlige Boerværker aldrig vil bore faa jevnt og uden Doerringe, eller have saa lidet at efterhjælpe, som ved Bianchinis. Dog vilde jeg, for ac Boret aldeles ikke fluide være stot, og derved hindres fra at gaae lige igjennem Lebet, anbringe en dobbelt Kobling ligesom pan Valseværker mellem Inderdokken og Vognen, saa at Boret kunde antage aldeles ftit hvilke Stillinger, det vilde. Anmærkning 2. For at holde Voret og Lobet koldt, da de ellers vilde opr varme sig saa stærkt, at Boret snart vilde tabe al Hærdning, bruger man bestandigt, nt lade en Vandstraale fra et Vandbassin falde paa Lobet udvendigt paa det Sted, hvor Boret virker indvendigt, og til den Ende strømmer Vandet ud gjennem et Ror, der kan flottes eftersom Boret avancerer; jeg troer at det vilde være rigtigere, at bore heelt under Vand eller bedre Sæbevand, der stod t et Trug om Boerbænken; man vilde sikr kerligt derved faae Borene til at fljcere langt bedre. Anmærkning 3. Formen af Borene (Navene) til Boring af Geværlsb er i Almindelighed en stejl fiirsidig Pyramide omtrent af 2 Tommers Længde. Z de fleste Fabrikker smeder man Borene til den Form, de skulle have, og hærder dem; men sliber dem ikke. Til det forste eller host tillige til det andet Boer kan dette maastee være godt nok, da en ordentlig Eg dog ikke kan staae sig forend Glødskallen er boret af; men de andre Boer burde sikkerligt, som det og bruges i adskillige Fabrikker, Mes. Ligeledes vilde vel og femkantede Boer, som Bianchini ogsaa mener, vare at foretrække, da de ikke saa let gjsre et urundt Hul. Zeg vilde troe, at et Boer, der er lidt mere, end en halv Pyramide, der foroven har Caliberets Diameter, og i Spidsen 1 Linie mindre, vilde være at foretrække til Fimboring; i det mindste har jeg seek saadanne Boer, der imidler- tid ere kostbarere at gjere og vedligeholde, at levere gandffe udmærket Arbejde. Mæng- den af Boer, der bruges til samme Lob, er forskjelligt i de sorffjellige Fabrikker. Cotty*) angiver, at der bruges i de franste Fabrikker 22 sorffjellige Boer; men at bruge saa- mange, synes ikke at fortjene Anbefaling, da det er unsdvendigt og tidspildende. Bianr chini 1. c. p. 68 angiver, at der til de osterrigske Geværlob brnges kun 3 Boer, nemlig Forboret, der er kun affilet, og er i Spidsen 3j og hsjere oppe Linie i Fur; kant. Efterboret, der ovenfor er 6 Linier, og flint tandet paa Kanten som en Skrue- bolt, og endelig Smergelboret, der er godt afslebet og kun 3 Linier bredt; men *) Mcmoirc sur la fabrication des armes a feu.