Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

S'! 461 derimod lader man det samme Boer gaae flere Gange igjennem og lægger en Træespaand under det. 2lntallet af Gange, som Boret gaaer igjennem, er afhængigt af Omstændig- hederne. De to Voer snwres med Tælle, det tredie med Olie. Brugen af Borene vil i Technologien nærmere blive omtalt. Sædvanligst er ved Boerbcrnken anbragt en Række, hvori de til hver Boerbænk horende Boer opstilles i Rad efter deres Stsrrelse tilligemed nogle i Reserve. Anmærkning 4. Hvad angaaer Præstationerne af et Boerværk, da angiver Wolf §. 378, at man kan om Dagen med een Mand grov- og fiinbore 10 Lob, til almindelige Znfanteriegeværer, og kortere i Forhold. Anmærkning 5. Sædvanligst afdrejer man paa Boerbænken selv, eller hvad der er bedre, paa en særskildt Boerbænk Svandsskrueenden af Geværlob ved Hjælp af en Kolbe, der er en 5-6 Tommer lang Cylinder af Staal, som har nøjagtigt Cabibrect og er foroven forsynet med et Bryst, der er udhugget med Fiilhug; den er anbragt paa en Spindel, der drejer sig hastigt om, og saaledes naar Lobet stikkes paa, asstaiser Enden retvinklet. §. 7. 1181» Ulige sværere ere naturlrgviis Boermaskiner til Udboermg af Kanoner og Morterer, og af disse haves ogsaa en ulige ftørre Mængde forffjellige Constructioner. Af Boeringens Natur følger, nt man kan lade Boeret eller Kanonen ene have begge Bevægelser, nemlig omdrejende eller progressiv, eller eet af dem den ene, medens den anden har den anden. Allerede dette gjor da mange forffjellige Constructioner mulig-, men desforuden kunne Boervcerker endnu være forffjellige med Hensyn til Stillingen af Boer og Kanon, nemlig øm de ligge horizontalt, siaae verticalt eller straat. I Eldre Tider, især da man siebte Kanoner over Kjerne, brugde man som oftest, at bore verticalt, at lade Boret gaae om, og Kanonen synke; men, fom siden nærmere stal omtales, ere af flere Grunde bisse Boermaffiner nvomstunder forkastede, saa at siige verticals Boer- »raffiner kun have historist Interesse. For imidlertid at give et Begreb om en saadan, er en Skizze deraf givet Fig. 728. Kanonen a er fastkilet i en Namme b, der gaaer i 2 Coulisser c, der dannes af 4 Opstandere af Træe, saa at den kun kan bevæge sig i sige Linie. Nammen kan ved 2 Gier, hvis Løbers Tamp gaaer ued til en Bom d, der ved Tandhjulet e og Drevet k kan drejes ved Hjalp af Plokhjulene, lade Rammen hæves og sænkes efter Behag. Boret h, hvis Stang indkiles i en Hylse g, og forneden gaaer i et Tapleje m, drejes ved Bommen x af en Hestegang.