Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

30 at bære betydelige Byrder, og dcvsaa store det af yderste Vigtighed, at de ere saa have den fornødne Styrke, til at bære §- 9. 863. Da Kranerne ere bestemte til Ulykker kunne foranlediges ved deres Brud, er siærke, at man med Sikkerhed kan vide, cm de den Byrde, til hvilken de ere bestemte og altsaa at kunne beregne forud deres Styrke. Skulle Kraner staae uden fast Understøtning, og allene ved deres egne Deles Vægt holde sig fra at vælte, da er det ligeledes vigtigt, at de have den fornødne Stabilitet, og altsaa og vigtigt at kunne beregne ogsaa denne. Da det kunde tænkes at forekomme, at man af een eller anden Grnnd vilde bruge andre Former af Kraner, end de her i Detail om- talte, har jeg holdt det for rigtigst i Stedet for at undersege Styrkebetingelserne ved de afbildede og beskrevne Kraner, heller almindeligt at undersøge Stabilitceten af de forffjelr lige anvendelige Former, og jeg stal da ferst undersøge den bevægelige Deels Styrke, og siden det ubevægelige Stykkes, og derefter betragte begge tilsammen med Hensyn til deres Stabilitæt. 864. Den simpleste Form, der kan gives Udlæggeren er ved en Vognkran, ved hvilken Udlæggeren kan, som Fig. 532 viser, beftaaer af en eneste skraatsiaaende Støtte, som man i alt Fald understøtter ved et Baand BC fra Enden og ned til Underfladen. Vægten virker da enten paa Enden af et Toug, der gaaer over en Skive ved D og ned til eet paa Skotten selv anbragt Vindeværk, eller paa en Halvtallie over hvilken gaaer et Toug, hvis ene Ende er befæstet ved O, og hvis anden gaaer som forhen er sagt. Et Exempel paa et saadant Arrangement giver den Fig. 521 afbildede Kran. Det vil indsees, at de to forffjellige Stykker AD og D C ere i forffjellige Forhold. Stykket AC kan, om der ingen Baand findes paalagte, ansees som indklemt ved A, og paavirket skraae af Vægten PT, saa at det kan beregnes efter Art. 657 i den technifle Mechanik. Er der derimod et Baand, da kan det betragtes, som en lodret opstilt Stotte, der paavirkes efter sin Længde af Resultanten af dettes Spænding og Vægten af Byrden. Kaldes å den Vinkel, som A C gjor med Retningen af Tonget Cl\, øg åx, den Vinkel, fom . sin å, ~ x~ „ sin å sin å. u „ D .c øjøf, er p, -sin A Trykket langs LO, 03 Pr^^r—cySenSroft, med hvilken AC stræber at glide paa Grundfladen. Stykket CD derimod kan ansees fom sammentrykt efter sin Længde ved Resultanten af Spændingen af Touget CD, og Væg- ten Pl5 saa at dets Styrke kan uden skadelig Fejl beregnes efter T. M. Art. 641. Vaan- . sin å det Dx C lider- en Strækmng = PT -7—7----------r. x a i II x —* cl)