Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

1 31 865. Den næst efter simpleste Form, der kan gives Udlæggeren, er da den, at man vælger kun en Opstander, der er understøttet paa to Steder, der ere Omdrejr ningspunkterne og har en Udlægger, der bestaaer af et eneste Stykke, der er befæstet til Opstanderne paa een eller anden Maade, saaledes, som Fig. 523 viser. Byrden kan da virke enten paa Enden af et Toug, der gaaer over Tridser ved C og B og vikles paa en Bom E, der kan vcere anbragt enten paa Opstanderen eller i en Afstand fra den paa et Tværsiykke, eller Byrden virker paa en Halvrallie, saaledes at den ene Ende af Tonget er gjort fast ved Udlæggeren og den anden gaaer over C og B, som forhen er sagt. Det er da indlysende, at for at Kranen kan have den fornodne Styrke maa 1) Vinklen BD C blive uforandret; L) Stykket DC have tilstrækkelig Stivhed; 3) Stykket BE ligefaa, 4) Stykket DF lige saa, og endelig 5) Stykket D F have den fornødne transversale Styrke. Vi ville da undersøge disse Betingelser under den Forudsætning, at alle Stykr ker ligge i samme Plan, og at alle Kræfter ogsaa virke i den, samt at det ikke er nod,' vendigt at tage Hensyn til Vægten af Kranen selv. Kalde vi R Resultanten af Byrdens Vægt og Spændingen af Tonget BC, og å den Vinkel, som den gjsr med DC, saa er det med Hensyn til dette Stykke indlysende, at det befinder sig i samme Tilfælde, so nr om det havde været verticalt opstillet og paavirket under en ffraae Retning af Kraften R, og dets Styrke kan da ligefrem beregnes efter techniff Mechanik Art. 644, hvis Vink- len å er = O og efter Art 657, hvis den har en anden Størrelse. Er å — o da er der ingen Tendents til Drejning om Punktet 1); men derimod kun en Tendents til Glid- ning = R cos å,, hvis år betegner Vinkelen BDC. Er å ikke = 0, da er Tenderw sen til Drejning = 1 R sin a, hvis ved 1 betegnes Længden of DC, og den Tendents til Glidning = R cos å cos å,. Er DC tappet tnb i AB, og Tappens Længde fra Brystet om hvilket Omdrejningen vil flee er = 1^, saa maa den altsaa have en Styrke saa ftor, at den ikke brydes ved atlpaavirkes af en transversal Kraft = y R cos å, og hvis man vil anvende Kncee, da kan deres Styrke derefter beregnes, og er Udlæggeren stobt f. Ex. i et Stykke med Opstanderen eller paa anden Maade forenet med den, da maa Forbindelsen paa det Sted have Styrke nok ril at imodsiaae, fom i T. M. Art. 657 er omtalt, for det nederste Gjennemsnit. Hvad angaaer Stykket UL, da kan det, naar man ikke rager Hensyn til dets mulige Krumning, der altid vil blive meget lille, betragt tes, som et Stykke, der er indklemt ved E og i B paavirket af Resultanten af Spæm dingen i Tougets Stykker BC og BE. Stykket vL modstaaer, som et Stykke, der er indklemt ved D og paavirket i Punktet B af en Kraft lig Tougets Spcending og altsaa