Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

463 igjennem en Plade paa Yderenden af Spindelen klemt op mod Lejet, hvilket er hensigts- mæssigere, end Constructionen paa den Art. 1171 bestredne Kanondrejemafline. Den anden Ende af den allerede afdrejede Kanon hviler paa en Metalsaddel, der er flndt ind i Dokken G, der kan flydes paa de afrettede Vanger A A øg fastklemmes saaledes at Bakken kan komme til at ligge ved Kanonens Halsbaand. Boeret er anbragt paa en Bøerstang af Stobejern I, der kun er befæstet under Brugen til eet Punkt, nemlig dens udvendige Ende, ved hvilken den er befæstet til Vognen k; men forresten kan bevæge sig frit. Ikkun naar Forboret er paa, befæstes Stangen fra Begyndelsen ved 4 Skruer i Dokken L (§ig. G); men naar det er gaaet noget ind, saa at begge Staalene have faaet rigtigt fat, tosnes Skruerne. Boerstangens Ende er indsat og med en Bolt fastholdt i Vognen k, der fores frem paa folgende Maade: Vognen kan bevæge sig paa 4 Frier tionsruller paa Vangerne; paa Vognen siaaer en Opstilling, i hvis Overende er anbragt 2 Skiver S, over hvilke gaae to Remme, der i deres ene Ende bærer hver en Vægt R, og gaae ned til et stort Hjul 0, paa hvis Krands deres anden Ende er fastgjort. Hjulene O kunne gaae rundt paa en Axe, der har sit Tapleje i Dokken N, naar de ftulle bevæges t een Retning; men tage derimod Axen med ftg, naar de ffnlle gaae om i modsat Retning, da de hindres i deres selvstændige Bevægelse paa Axen af Spær- hjulet Q med tilhørende Hage. Som Folge heraf, kunne altsaa Hjulene drejes paa Axen for at hejse Vægtene op; men derimod kunne Vægtene ikke synke, uden at dreje Hjulene og disse ikke drejes om, uden at dreje den Axe, hvorpaa de sidde. Paa samme Axe er befæstet et Drev, der griber ind i Hjulet P, paa hvis Axe er et Drev, der griber ind i en Taudstang T, der er befæstet i Dokken, der kan flydes paa Vangerne A og fast- holdes hvor man vil med Skruer. Da Stangen altsaa ikke kan bevæge sig, saa maa Vognen ved Vægtenes Synkning fores frem. Boerstangens Ende fører 3 forfljellige Boer. Forboret, Bundboret og Caliberboret, der sædvanligst dog have hver særskilt sin Boersiang, der knn bruges til at fore allene det. Forborets Hoved er af Smedejern, der er indstøbt i Bverskangen, der søm allerede er bemærket, er af Støber jern. Man vil i Sverrig have gjort den Erfaring, nt Boer, hvis Hoved er siobt i eet med Stangen, bore sikkrere, end Boer med lost Hoved. Forboret (Fig. f) udborer Calibret indtil 6 Linier nær, og bestaaer af 2 Boerstaal, af hvilke det første a udborer det halve Caliber, og det andet Resten. Siderne af Staalet a gjsre i Næsen en Vinkel med hverandre as 90°, det er naturligviis skraaet af til forfljellige Sider for at kunne fljcere med begge Sider. Det andet Staal b er ligeledes flarpt til forffjellige Sider og er simpelt hen indstukket r et Hul i Boerhovedet. Bund boret har især den Besteg