Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

464 melse at udbore det Stykke af Sjttlen, font Staalet a paa Forboret allene har naaet uden at Staalet b har naaet det; dets Form sees Fig. k. Boerhovedet er en Cylinder, der omtrent har samme Diameter, som den, Staalet b har skaaret nd, men af den er bortstaaret Z for at Boerspaanerne kunne komme ud, og i Enden er en Calot efter den Figur, som Sjælen stal have i Bunden. Paa dette Hoveds Jndskaar er sastffruet er Staalffjcer af 5—6"' Tykkelse, der gaaer nogle Linier uden for Hovedet, saa at det for, uden at udbore Bmiden, endnu fljcerer saameget bort af Siderne, at der, efter at det er gaaet ig-ennem, kun mangler 2"' i Calibermaalet. Caliberboret ndborer Resten baade paa Siderne og i Bunden og har derfor samme Form, fom Bundboret, kun at dets Hoved har næsten samme Diameter, fom det Hul, Bundboret har udboret. Anmærkning 1. Størrelsen af de Vægte, der skulle fore Voerstangen frem, afhænger naturligviis deels af det statiske Moment, med hvilket de virke paa Boerstangen, deels af Caliberts Størrelse, deels af Jernets Haardhed, og der er næsten ikke andet at gjore, end at prsve sig frem til man træffer det Rette. Er Vægten for svær, da ligger Voret for haardt i, og bliver lettere varmt og lettere stumpt, og er den for let, da forter Arbejdet for lidet, da Voret ikke tager ordentligt i. Til vore 84 Ä Vombekcmoner var Vægten 15—18 LA svensk. Anmærkning 2. Ejendommeligt ved denne Boermaffine er den fastliggcnde Tandstang, istedetfor hvilken man sædvanligst saaledes, fom det f. Ex. findes i Lüttichs), har Tandstangen til at flyde frem ved et fastliggende Drev. Den her brugte Construction har den Fordeel, at den optager i Længden meget mindre Plads, men paa den anden Side er det og ubeqvemt, at fere den svære Vogn med samt Vægt frem. Ved Reichen- bachs 2 Boermaskiner i Augsburg og Wien, af hvilke jeg beklager ikke at have nogen Tegning, er der istedetfor Tandstang anbragte to hinanden aldeles lige Skruer, der knn have en omdrejende Bevægelse og deres Msttrik i et svært Tværsrykke, der paa Midten har en sphærifk Fordybning, i hvilket Enden af Boerstangen ligger og derved trykkes frem. Lige foran Mundingen af Kanonen gaaer Voerstangen igjennem et Hul, der er snevert nok for at hindre den fra at dreje sig; men vidt nok for at tillade den at have frit Spil. Denne Construction forekommer mig i enhver Henseende at fortjene Fortrinet, sijsndt vist nok Skruerne ere noget dyrere, end Tandstangen; den optager «kke *) Huguenin: Het Gietwezen in s’RiiliS yzer-gecliutgiclcry te Lu ih, Te’s Gravenliage 1826, 4to p. 159.