Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
467
dybt i den ene Ende, gjsres paa et Drev, der gjsr 100 Omdrejninger i Mi nutet, fast paa
en kegleformig Tap derved, at Tappen stikkes ind i Roret, uden om hvilket kastes to
Gange en Kjede, der med sin ene Ende er befæstet i en Asken paa Tappen, og med den
anden, efter, at være lagt om, fasthæftes til en anden Dflen paa den. Den anden
Ende af Noret, der med en Baandkniv er afrundet efter et Cirkelflag, hviler i en
Bakke af stobt Jern og drejes saaledes deri. Boret, der har et Haandtag, som kan skydes
ind i en Fals i Boerbcenken, saa at det ikke kan dreje sig, trykkes frem af en Arbejder
saalcenge, til man har naaet Boeringen ved den anden Ende. Med 2 Arbejdere bruges
3 Minuter til at bore og oprømme til 5 Tommers Vidde et Hul i en Fyrrestamme af 16
Fods Længde, og i 5 Minuter kunne de lægge paa, bore, rømme og tage igjen afBoerr
bænken. Kraften, der consumeres kan antages at være 1 Hestes. Boerens til denne
Maskme, hvilke ere sædvanlige Nav saaledes, fom de bruges ved Udboring med Haandr
kraft, forvandle altsaa til Spaaner alt det Træe, der ligger der, hvor Sjælen ffal være;
fordeelagtigere især, hvis større Huller ffulle udbores, ere de saakaldte Trepan boer, der
besiaaer af et Iernror, paa Enden af hvilket er anbragt en noget tykkere Staalkrands, der
er udskaaret med Saugtcender; bevirke altsaa vel egentlig mere fom en Saug; men alliger
vel kunne de dog gjerne omtales her. Et Boerværk til Udboring af Trærør ved saadanne
Voer er consrrueret af Howell*); et andet af Navler**), hvilket er afbildet Fig. 730.
Det Stykke, der ffal bores, A er her stilt vermalt, hvilket har den Fordeel, at Spaanerne
saa lets falde ud af sig selv, og ikke blive liggende paa Undersiden og derved fremr
bringe Klemninger. Arbejdsstykket er indspcendt i to stobte Jernringe BB og CC ved
Skruer 1,1,1 og 2,2,2 saaledes, at dets Axe falder sammen med Axen af Voret.
Enhver af Ringene er styret melleyr Opstanderen saaledes, at Roret fim kan gaae lige
op og ued. For at bevirke denne Bevægelse betjener Navier sig af to paa Overringen
anbragte Tandstænger, i hvilken griber ind to Drev H, der ere anbragte paa Apen LL,
der ligeledes bærer en Skive I, paa hvilken er anbragt en Contravcrgt, der modvejer
Vægten af Nsret, saa at der kun behoves den til Overvindelsen af Frictionen nodvenr
dige Kraft til at fore Roret mod Boret. Det cylindriske Boer P er forneden anbragt
i en Skaal, der er anbragt paa Skiven M, om hvilken ganer en Rem N N. Foroven
er det støttet af en Ring, der er befæstet til den nederste Ring, i hvilken Noret er
flrnet fast, saa at det i den kan dreje sig og tillige ffyde sig naar Arbejdsstykket ganer
*) Repertory of arts 1798, Tom. 9, Ire Setle.
**) Belidor Architect, hydraulique, Tom. I, Additions p. 5d3.
(59*)