Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

468 ned mod Saugkrandsen. Trceestammen loftes op for at lægges l Ringene, ved Hjælp af en Tallie Ü. Angaaende Hastigheden, med hvilken Boret gaaer om, samt angaaende den Kraft, der horer til at drive det, angiver Navier Intet; men sandsynligviis maa det gaae om saaledes, at det har samme virkelige Hastighed som en Saug, og sandsynligviis fordrer det omtrentlig for samme Overflade af Snit samme Kraft, som en Sang, naar der regnes tillige noget til for den større Friction deels af Maflinens Dele, deels af Sangen i Træet. Istedetfor at gjore Saugkrandsen fuld, vilde jeg troe, at man vilde faae Spaanerne bedre bort, hvis man lod den være lidt tykkere, end Roret, og afbrudt paa flere Steder. Denne Maskine synes kun at fortjene Fortrinet for den foregaaende, hvor det gjcelder om at bore store Huller og i haardt Træe f. Ex. hvor man bruger at bore i svære Egestammer til meget vide Vandror; uden for saadanne Tilfælde er den anden tilstrækkelig, og har den Fordeel, at man naar man lægger Boerbænken saa lavt, at den ligger lige med Iorden, bruger langt kortere Tid for at faae Træet gjort fast. §. 9. 1185. Forffjellige fra de forhen beffrevne Boermaffiner ere igjen de saakaldte Cylinderboermaskiner, der bruges til at Udbore store huulstøbte Cylindre f. Ex. store Pumper, Dampmaskiner odl. At lade disse gaae rundt, gaaer fom oftest ikke godt an, da der sædvanligst er siebt Halse eller lignende Fremragninger paa Siden af dem, og det er heller ikke saa vigtigt, at de dreje sig, fordi man, da de ere hule og aabne ved Ender og scedvanligst have et stort Caliber, kan lade Boerstangen være befæstet mellem to begge Tapper og tillige kan anvende den saa massiv, ar man kan være temmelig vis paa, at Boret gaaer nojagtigt rundt, saa at det kun gjelder om at centrere Cylinderen rigtigt for at faae en rigtig Boering. Man har derfor til dette Brug indrettet særegne Boermaffiner, der i den nyere Tid næsten alle ere liggende, eller maa benyttes til mindre Cylindre at sætte Boret i Bevægelse ved en stoer Drejerbænk. Jeg stal af disse Boerma- fliner omtale et Par af de hyppigst anvendte, og derefter nærmere omtale, hvorledes en flov Drejerbcenk f. Ex. den Callafle, der hertil er scerdeles beqvem, ogsaa kan anvendes som Boerbænk til Cylindre, der ikke ere større, end at de k'UNne ligge derpaa. 1186, En meget hyppigt anvendt Cylinderboermaffine er afbildet Fig. 731; jeg veed ikke af hvem den forst er opfundet; en meget detailleret Bestridelse over den faa# ledes, som den findes i Perriers Etablissement i Parks, ledsaget med meget detaillerede Afbildninger deraf, findes i Bulletin de la societé d’Encouragement Tom. XXII p. 11. Zig. A viser den i Opstalt med Undtagelse af Cylinderen, og nogle til at fastholde den