Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

472 beskrive den vcere temmelig kort. Med Hensyn til Hjulsystemet er den ikke væsentligt forstjellig fra den forhen beffrevne; men vel i flere andre Henseender. Boerspindelen a kan saaledes ved denne Mastine kun dreje sig rundt i Lejerne b og o, medens derimod Boer- hovedet m faaer begge Bevægelser. Den omdrejende Bevægelse har det fælleds med Axen a; den progressive faaer det ved de bagved Maskinen værende Hjul fgh i Fig. A. Det forsie af disse er med to Lister befæstet paa en Ansats paa a, griber ind i g, og bevæger derved ogsaa c og h tillige med dets Axe. Paa d er anbragt een af dette Boerværks Hoveddele, nemlig den korte Skruetap e, fra hvilken en Tap gaaer omdrejeligt i en Forr dybnkng af Axen a; alle disse Dele have ingen progressiv Bevægelse. Skruen e virker paa to lange ved Oversiykket x forbundne Stænger, n, o, der ere saaledes forsynede med Tænder, at de kunne ansees fom Stykker af en Mottrik. For disse Stænger har Axen a, to lange Noter, af hvilke man seer den ene i Fig. B, og font ere saa dybe, at Stcrnr gerne ere deri heelt forsænkede og kunne ffyde sig deri. Med de Dele af Stængerne, der ligge i a, cr Boerhovedet i fast Forbindelse, og flydes derfor af dem ved Virkningen af ©Fruen e medens tillige a samt alle paa den befæstede Dele gaae om paa Grund af deres Forbindelse med Haandhjulet. Boerhovedets progressive Hastighed afhænger af Forr holdet mellem Hjulene f, g, h, i, der kunne anordnes paa samme Maade, som ved den i forrige Artikkel beffrevne Boermastine, thi ogsaa her er truffet den Indretning, at de blive tilbage fremfor Apen a, og at altsaa Stængerne n og o kuns gaae fremad med den progressive Hastighed, der svarer til Differenzen mellem begge Omdrejningshasiigheder. Praktiske Fordele ved denne Forandring i Maaden at frembringe en progressiv Bevægelse ere, at den korte Skrue e er langt lettere at gjsre nøjagtigt, end den lange Spindel ved den forrige Mastine, hvilken det ikke er let at faae lige, og at Maskinen ikke optager saa stor Plads til Boringen af samme Længde af Cylinder. Forskjellig fra de analoge Stykker ved den forrige Mastine er og Maskinens Gestell, Maaden ak centrere øg ber fæste Cylinderen o. s. v.; til Oplysning om disse tjene de i større Maalesiok tegnede Fi- gurer C — G. Gjennemsnittet Fig. L viser Enden af Axen tillige med Noterne axa, for no, der her ere forestille borttagne; f er det allerede omtalte Tandhjul, samt Ansatsen, paa hvilken det sidder. Endvidere sees i Fig. C hvorledes Tappen af Skruen c gaaer md i Boerstangen a saaledes, ak den frit kan dreje sig deri; da Enden af Axen d ikke har noget egentligt fast Leje, ere de to Stiver k og k, nødvendige fordi ellers Axen d vg nred den Dokken 1 vilde trykkes bort ved den Modstand, som Skruen gjor mod Stæn- gerne n øg o, der flulle flydes. Fig. F er et transversalt Gjennemsnit efter en lodret Kjennern f (Fig. L) trukket Linie, t hvilken Figur man ved n og o seer begge Stænger