Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

471 der holde den, ere løsnede ved en Spindel w, der ligger horizon kalt mellem begge saa jedes, fern sees as Fig. I, K og L. I den sidste Figur ere Opstanderne, der bære Cyr linderen, gjennemstaarne, for at gjare de mellem t og u liggende Dele synlige; v og v, ere to Ansatser, gjennem hvis runde Huller gaaer Spindelen w, der holdes med en Msttrik, der kan drejes med en Skruenøgle. Er Skrnemsttrikken foran v losnet, da kan t ffydes over til venstre Side, og da dette og kan stee ved vlZ saa sees, at t og u knnne nøjagtigt stilles mod hverandre; og at finde hvormeget dette stal være, har heller ingen Vauffelighed. Man giver til den Ende kun Cylinderen en Stilling, der saameget, som muligt, nærmer sig til den rigtige, lader da inden i den een paa m befæstet Spids, der imidlertid ikke berører den, gaae øm, øg løfter eller sænker Cylinderen saalænge, indtil Spidsen altid gaaer ligelangt fra Væggen. Har man paa lignende Maade stillet den anden Ende, da ligger Cylinderen rigtigt, og kan da befæstes, hvilket skeer ved en Kjede, der siaaes om den, og med sine Ender er befæstet i to Gafler paa Skruerne xt og yx, der kunne trækkes an ved Mottrikker. I Fig. B sees paa Axen a den kegleformige Ansats u, paa hvilken Boer- hovedet m er sat, og befæstet med 2 i Noterne inddrevne Kiler nt* Dette Hoved, hvis Bestemmelse er at optage Skjærene, maa være passet fuldkommen rundt paa Apen, og være saa stort, at der kun er et gandffe lille Spillerum mellem det og Cylinderen, da ellers Skjærene maatte springe for langt frem, derved fjedre sig og foranledige Ujevnr heder i Cylinderen. Man maa derfor have flere Boerhoveder, hvis man har forskjellige Cylindre at bore. Hovedet har flere med Axen parallele Indsnit, i hvilke Skjærene sættes fast; disse have i Spidsen Figur ligesom et Drejejern til Ierndrejning, nemlig onu trent, fom en Gravsiik for at de kun skulle paa eengang fljcere med en meget lille Over- flade, og hvis man anvender fiere, hvilket hyppigt fleer, naar man har Kraft dertil, da forsætter man dem saaledes for hverandre, at de ligge i forstjellige Omdrejningspla, ner. Naar Spidsjernene ere gaaede flere Gange igjennem Cylinderen, efterat de hvergang ved et tyndt Underlag af Messingstrimler ere bragte lidt frem, bruger man siden bredere Jern for at bore reent med. 1187. Skjondt denne Boermaffine bruges i flere fortrinlige Værksteder, saa synes den dog i flere Henseender at staae tilbage for en anden, der er beskrevet i Prechtls Encyklopedie Art. Bohrer p. 567; jeg veed ikke af hvem den er opfundet og erindrev ikke al have truffet den andetsteds. Den er afbildet Fig. 132, Fig. A — G; Fig. A er Opr stall, Fig. B Grundris; de andre Figurer ere Detailler, der siden stulle blive omtalt. Da den i flere Henseender har Lighed med den forhen beffrevne, vil jeg altsaa kunne i at