Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
480
tsjet bestemte Skyders Bevægelse vcere i samme Plan, og enten vcere parallel med Axen
eller, naar det er et Keglehjul, i den for Hjulet bestemte Vinkel med dets Omdrejningsplan,
og derefter da Stillingen om Skrnetapperne b, og ot rettes, og hvis der ffal ffjæres
et Skruehjul, da maa endnu bx flottes siden. Forst naar alt dette er arrangeret, og Skjær
ringsapparatet stillet fast, kan man begynde at lade Tanden gaae om.
Anmærkning 1. Da det i de fleste Tilfælde er nødvendigt, at den Snoer, der
skal sætte Skjæretojet i Bevægelse, hænger mutigst verticalt ned og intetsteds tages paa,
især naar der ffal ffjæres Hjulmodeller af forskjellig Diameter og altsaa Skjæreapparatet
maa forsættes, og endvidere, at Snoren altid bliver spændt, saa er der i Berlin anbragt
under Loftet det Fig. H, I afbildede Arrangement af Snoren. Saavel Nemstiven for
Nemmen, der faaer sin Bevægelse fra Dampmaskinen, som og de andre Skiver ere enten
befæstede paa, eller glide paa et Leje, der er forsynet med en prismatisk og en fiad Bane.
I Fig. 8 sees hele Arrangementet fra Siden, og Fig. I fra neden; A er Remskiven; B
er een paa samme Axe befæstet Snoerskive; Aren gaaer i Pander. Over Skiven B, og
over de andre Ledestruer C D E F, og over den lille Skive fx paa Maskinen, løber en
Snoer uden Ende, der faaer den fornødne Spænding ved den Vægt, der hænger i Kro-
gen paa Skiven G. Skiverne hænge med deres Taplejer paa Skiver, der kunne skydes
paa Vangerne, saa at Snoren ned til f, bestandigt kan have saavidt mueligt sine Par,
ter parallele.
Anmærkning 2. Som allerede er bemærket, er denne Maskine nærmest bestemt
til at ffjcrre i Træe, dog kan den og bruges til at ffjære i Metals naar man enten indr
sætter to Tænder, der have storre Tykkelse og mindre spidsvinklet Eg, da de ellers ikke
holde, eller en Skive med Fiilhug (Fillfraise), der har samme Gjennemsnit, som
Mellemvidden af Tænderne have, og man kan paa denne Maade udffjære Tænder i mas-
sivt støbte Krandse eller rømme op Hjul, der ere stsbte med Tænder; men med saameget
mindre Mellemvidde, at man kan skjerre Srebeskallen bort.
Anmærkning 3. En anden meget god Construction af en Mastine til at ffjære
Tænder i storre Hjul af Saulnier findes beskrevet i Bulletin de la societé d’Encoura-
gement XXVII p. 304 og XXXII.