Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
480 tsjet bestemte Skyders Bevægelse vcere i samme Plan, og enten vcere parallel med Axen eller, naar det er et Keglehjul, i den for Hjulet bestemte Vinkel med dets Omdrejningsplan, og derefter da Stillingen om Skrnetapperne b, og ot rettes, og hvis der ffal ffjæres et Skruehjul, da maa endnu bx flottes siden. Forst naar alt dette er arrangeret, og Skjær ringsapparatet stillet fast, kan man begynde at lade Tanden gaae om. Anmærkning 1. Da det i de fleste Tilfælde er nødvendigt, at den Snoer, der skal sætte Skjæretojet i Bevægelse, hænger mutigst verticalt ned og intetsteds tages paa, især naar der ffal ffjæres Hjulmodeller af forskjellig Diameter og altsaa Skjæreapparatet maa forsættes, og endvidere, at Snoren altid bliver spændt, saa er der i Berlin anbragt under Loftet det Fig. H, I afbildede Arrangement af Snoren. Saavel Nemstiven for Nemmen, der faaer sin Bevægelse fra Dampmaskinen, som og de andre Skiver ere enten befæstede paa, eller glide paa et Leje, der er forsynet med en prismatisk og en fiad Bane. I Fig. 8 sees hele Arrangementet fra Siden, og Fig. I fra neden; A er Remskiven; B er een paa samme Axe befæstet Snoerskive; Aren gaaer i Pander. Over Skiven B, og over de andre Ledestruer C D E F, og over den lille Skive fx paa Maskinen, løber en Snoer uden Ende, der faaer den fornødne Spænding ved den Vægt, der hænger i Kro- gen paa Skiven G. Skiverne hænge med deres Taplejer paa Skiver, der kunne skydes paa Vangerne, saa at Snoren ned til f, bestandigt kan have saavidt mueligt sine Par, ter parallele. Anmærkning 2. Som allerede er bemærket, er denne Maskine nærmest bestemt til at ffjcrre i Træe, dog kan den og bruges til at ffjære i Metals naar man enten indr sætter to Tænder, der have storre Tykkelse og mindre spidsvinklet Eg, da de ellers ikke holde, eller en Skive med Fiilhug (Fillfraise), der har samme Gjennemsnit, som Mellemvidden af Tænderne have, og man kan paa denne Maade udffjære Tænder i mas- sivt støbte Krandse eller rømme op Hjul, der ere stsbte med Tænder; men med saameget mindre Mellemvidde, at man kan skjerre Srebeskallen bort. Anmærkning 3. En anden meget god Construction af en Mastine til at ffjære Tænder i storre Hjul af Saulnier findes beskrevet i Bulletin de la societé d’Encoura- gement XXVII p. 304 og XXXII.