Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

481 IL Organer med retliniet Hovedbevægelse. §. 1. 1190. Af Organer med re tl i n i et Hovedbevægelse haves kun særdeles faae; ogaf disse er endog kun Jernhovlemaskinen for os vigtig. Denne Maskine tjener til at afhøvle Overflader paa prismatiffe og pyramidale Legemer af Jern eller an- det Metal derved, at der med et spidst Jern borttages omtrent som ved Ierner paa Drejer- bænken saalænge smaae rhomboidale Prismer, der ligge ved Siden af hverandre, indr til der er borttaget Alt, hvad der ligger ovenfor en givet Plan. Til den Ende meddeles det paa en særegen Vogn, der bevæger sig i en ret Linie, lagte Arbejdsstykke en langsom frem og tilbagegaaende retliniet Bevægelse med et under en enkelt Bevægelse stillestaaende Jern, der forskyder sig lidet hvergang en Bevægelse frem ad og een tilbage er fuldbyrdet. En saadan Maskine saaledes, fom den findes i Pihets Værksted i Paris, er efter Leblanc*), hos hvem mere detaillerede Afbildninger findes, afbildet Fig. 736, af hvilke Fig. A er Ma- skinen, seet fra Siden, Fig.L den, feet fra oven, Fig. 6 et Længdegjennemsnit, Fig. 0 et transversalt Gjennemsnit efter Linken 1—2 -Fig. B; de øvrige Figurer ere Detailler. Arbejdsstykket er befæstet paa en lang Tavle af Stobejern A, der ikke har nogen stor Bredde, og hvis Ender ere afdrejede som svære Tappe for at kunne give dens Overflade enhver forlangt Helding. Denne Tavle har paa sin Underflade paa Midten et halvcirkel- formigt Tvcersiykke a, og er understøttet af en Trækile for at den ikke stal give efter og boje sig Under Brugen. Paa denne Maade er den da paa tre Steder Understøttet paa en Vogn af Stobejern B, der er støbt i eet Stykke og kan glide parallelt med sig selv paa en Bænk af Stobejern C, og for at Tavlen kan beholde sin Stilling, er der paa een af Tapperne anbragt en Plade D, der særskilt er afbildet Fig. G, og som har stere Huller, i hvilke man kan indstikke en Voltb, der forbinder den med Vognen ved Hjælp af Stykket bx (Fig. G). For at kunne give Arbejdsstykket en progressiv Bevægelse, ligger der heelt under Vognen en lang Tandstang E, i hvilken griber ind et Drev F, der er anbragt midt paa Bænken. Drevet er anbragt paa den Ape, der fører det store Hjul G, der faaer sin Bevægelse fra Vevægeren igjennem Drevet bl, samt de to andre Hjul I og J. Forholdet mellem disse Hjuls Diametre er saaledes, at hvis man lader Remskiven k gjore ) Pie cue 11 2me Partie, PI. 46, 47 og 48« (61)