Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

482 40 Omdrejninger i Minutet, da avancerer Tandstangen 3 Metre, eller altsaa i Secnndet 50 Millimetre, eller henved 2 Tommer. Saasnart Vognen er kommet til Enden af Ba- nen, maa den gaae tilbage, hvilket steer derved, at Omdrejningsretningen af den Skive, der fører Tandstangen, forandres. Til den Ende fører Apen L, paa hvilken Remskiven er anbragt, to Hjul af lige Diameter MMX; det Enes Bevægelse forplantes til det andet ved et Mellemhjul , der er sat frit paa dets verticale Axe; en Muffe N brinr ger snart det ene snart det andet Hjul i Indgreb og forandrer derved saavel Drevets, som Tandsiangens Bevægelsesretning; Udlosningen og Indgrebet bevirker Maskinen selv. Til den Ende fører den ved sine Ender, to Stødere o og cl, hvis Afstand bestemmer den Længde, der stal gjennemløbes, og da Længden af de Stykker, fom man har at høvle er foranderlig, er der paa Siden af Vognen boret en heel Deel Huller tæt ved hverandre i hvilke Stederne kunne befæstes. Disse ere bestemte til at virke mob en lige Vægtstang f, der er anbragt ved Enden af den horizontale Axe g; hvergang een af Stederne moder Vægtstangen, tvinger den den til at antage en Helding, der er modsat den, som den ind- til Sammenstødet havde, og tvinger da tillige Axen g til at dreje sig. Denne Ape foree endnn to andre Vægtsiænger, af hvilke den ene h er betynget med en Masse, der bevirker en vippende Bevægelse, den andens er bestemt til at drive til Hojre eller Venstre den lange Stang k, hvis Ende er forenet med den horizontale Vægtstang 1, som den lader beffeive en Cirkelbne omkring Muffen N, der fører Udløseren m med sig, og saaledes loser det ene Hjul ud, og bringer det andet i Indgreb. Forandringen i Stillingen af Gaflen m, begynder ikke strap naar Støderen naaer Vcegtsiangen f; denne sidste drejer sig omkring sin Axe indtil den er gaaet over Verticalen, og da er det ikke Støderen, der lader den fuldføre sin Bevægelse; men det er Massen, der er anbragt paa Enden af Vægtsiangen h, og Stangen forandrer da pludseligt sit Sted, da den drives fra Hejre til Venstre. Antages da, at Vognen var nærved at komme til Enden af Lobet f. Ex. naar den gaaer Hojre, saa er Udlssningsgaflen i Forening med Hjulet M,, Vcegtsiangen f, paa hvilken Stoderen c (Fig. H) virker, i den Stilling, som er angivet i Figuren; Støderen tom; ger, da Vægtsiangen, i det den nærmer sig den, til at dreje sig, indtil den kommer i Stil- lingen fx; men i dette øjeblik vil Vægkstangen h, der har drejet sig mob f, være gaaet over den verticale '.Linie, og derved ved Vægtens Fald antage Stillingen h2, saa at den forste Vægtsiang f pludseligt gaaer fra Stillingen fx til Stillingen f2 uden at Stor deren virker paa den. Støderen horer da op at virke paa Vægtstangen f, i bit Ojeblik, da Vcegtsiangen h er gaaet over den verticale Linie, og følgelig standser Vognen; men kun i en meget kort Tid. Det er let at indsee, at medens denne Vcegtstang gaaer regel;