Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

 483 mcessigt for at komme fra Stillingen f til Stillingen fx, gaaer den nederste Vcegtsrang z, der er den modsat, fra Venstre til Hejre; men uden at tage Stangen k med sig, fordi de to Ruller n og nx, paa hvilke den stal virke, ere for langt fra hverandre, og kun naar den naaer Stillingens begynder den at røre ved den anden Rulle ntZ og flotte den pludseligt til na, og indtager derefter selv pludseligt Stillingen j2. Trianglen k, der bær rer de to Ruller, er da saaledes avanceret fra Hsjre til Venstre saameget, fom Afstanden n, n2 er; den loser altsaa Muffen ud af M, og lader den strap igjen gribe ind l det andet Hjul N saaledes, at Bevægelsen næsten ikke er afbrudt. Vognen gaaer nu frem i mod- sat Retning, saa at man neppe kan bemærke Changementet, der er fleet. For at und, gaae de Stod, som Massen foraarsager, er Stangens Bevægelse begrcendset af to Bolte, der gaae igjennem den, og ere saa langt fra hverandre, som uTn2, der behoves for at lade Enden af Gaflen m gjennemlobe det Rum, som er imellem Massen, og det Hjul, med hvilket den ikke er i Indgreb. Naar Forandringen i Retning er fleet, beholde Vægt, stængerne den Stilling, fom de have faaet, indtil den anden Støder d driver Vcegtstangen f fra Venstre til Hsjre. 1191, Iernet, der stal hovle, er en Staalkrog p, der er befæstet paa en siirr kantet Smedejerns Dokke O, der er anbragt paa et Underlag af Stobejern P langs ad hvilket den kan glide, naar man løsner de to Skruer q. Underlaget bæres kun af to Spidser r,, der ere anbragte paa dets oberste Ende; forneden er en Kant 8, der gaaer ind i en Fals sr, der er støbt i Pladen Q. Det vil da indsees, at naar Spidsen fljcr- rer, hvilket kun fleer, medens Vognen gaaer fra Venstre til Højre, da vil Arbejdsstyk- kets Modstand tvinge Underlaget P til at lægge sig an mod Slæden Q, naar derimod Vognen gaaer tilbage, virker Iernet ikke; men hviler kun let paa Arbejdsstykket, og hvis der gjores det nogen Modstand, da lofter det sig, da Underlaget kan dreje sig om sine Tappe. Hsvler man med et bredt Iern, løfter derimod Arbejderen det op under Tilba- gegangen for at hindre det fra at flæbe. Stsbejernspladen Q er hunl, og passer mellem to fasie Baner R saaledes, at den kan glide i Retningen af sin Længde og følgelig nærmes til, eller fjernes fra den Overflade, der skal hovles; dens Stilling bestemmes af den lange Ledeffrne t, der ligger inden i Q og har sin Messingmsttrik paa en anden Gloede 8, og følgelig kan man da lade Iernet stjære efter Behag mere eller mindre dybt. I Almkn- dettghed regner man en Linies Dybde for Højden af det Lag, der paa eengang kan ffjceres bort af Støbejern; men ved meget massive og stærke Stykker kan man gjerne borttage endog li Linie. Naar Vognen har gjeunemlobet fra Hejre til Venstre hele Længden af det Stykke, der stal afhovles, har Jernet flaaret en lille Fordybning, fom det, fom alle- (61*)