Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

484 rede er bemærket kun løseligt rører ved, naar det gaaer tilbage, men naar det er kommet tilbage, maa Jernet for at gjsre en ny Fure, parallelt flotte sig lidt, hvilket ogsaa bevirkes af Muffinen selv paa folgende Maade. Den anden Plade med Coulisse er himl lige som den forste, for at deri en kan haves Plads for Skrue v, hvis Hoved er et Takhjul x; paa een af Overkanterne af den fasie Dokke T, der bærer Skjcereapparatet, er anbragt en Vinkel U, paa hvilken er en Tap, der tjener som Omdrejningspnnkt for en Vinkelvægtr stang V med Spærhage y; imod Enden af Vognen paa den modsatte Side af den, hvorr paa de andre Stødere ere befæstede, er anbragt en tredie Steder i, der naar den moder Nederenden af Vinkelvægtstangen, lader den dreje sig Noget om dens Centrum tillige med Spærhagen; den fatter da Spærhjnlet og trækker det nogle Tænder om; hvorved da Skruen ogsaa drejer sig noget og derved da forer Slæden 8 lidt til Siden. Det er af Grunde, der let sees, af Vigtighed, at dette skeer i det samme øjeblik da Bevægelsen af Keglehjulene changerer, og for at dette kan naaes med al enffelig Nøjagtighed, kan man efter Godlbefindende regulere begge Stødernes indbyrdes Stilling. Begge stulle ikke stilles i samme Linie, normal paa Vognens Bevægelsesretning; men i ffal siaae lidt mere til Hojre; hvormeget afhænger af Iernets Bredde. Der folger heraf, at hvis Vognen gaaer fra Venstre til Højre, da virker Støderen i paa Vinkelvægtstangen V fer Støderen ø rvrer ved Vægtstangen f, saa at Arbejdsstykket ikke er kommet til Enden af sit Løb naar Vinkelvægtstangen begynder at dreje sig før at flotte Iernet til Siden; den vedbliver at dreje sig efterat Støderen c fører Vægtsiangen f. Naar denne har uaaet Stillingen fx, er, søm allerede er bemærket, Forandringen af Vognens Bevægelsesretning fuldendt, og i dette øjeblik horer Støderen i, der er kommet i Stillingen iI, op at virke paa Vinkelr vægtsiangen; og derved vil da og Spærhagen, der er kommet i Stillingen zt, hore op at dreje paa Hjulet x. Begynder Vognen at gaae tilfrems for at gjsre et nyt Snit, da stræber Vinkelvægtstangen V at komme tilbage til sin oprindelige Stilling; Spærhar gen, der fordi den har en lille Vægt paa sin Ende, bestandigt hviler paa SpcerhjUler, flyder sig da over nogle af Tænderne paa Hjulet, der paa Grund af en Contrahage ar ikke kan dreje sig tilbage. Var Foringsskruen for Slæden S bestandigt horizontalt, da vilde altsaa hvis Overfladen, der stal afhovles, ikke kan bringes i en horizontal Stilling, Jernet ftjære dybere og dybere ind, og fom Folge heraf maa da Foringsffnlen v ogsaa kunne stilles saaledes, at den siaaer parallel med den Plan af Legemets Overflade, der skal afhovles, og for at det kan skee, er Underlaget X med Fals ikke sat aldeles fast paa Dokken T; men paa een paa dette fastffruet Plade Y, der har et Hul, gjennem hvilket gaaer en paa X lige under Skruen v fastgjort Bolt eller Skrnetap, der deri kan drejes