Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
488 hele Overflade ved at forandre dets Form; forstjellige herfra ere de Organer, ved hvilke det stjærende Redffab virker ligemeget Under begge Bevægelser og efterlader Spoer af den sammensatte Bevægelse. Dette er f. Ex. Tilfældet med Organer, der bruges til at frem- bringe Skrueoverflader odl. Af saadanne haves i det Hele ikke mange vigtige; men ikkun særdeles faae, der for os ere særegent vigtige, thi de indskrænke sig til Maskiner til at skjcrre Skruer, og Riffelbcenken til ar rifle Gevcerlsb. 1196. Skruegevinder ere, fom allerede er omtalt i Leeren om Mellemorganer, indffaarne efter Formen af en Helice paa Overfladen af en Cylinder, eller i enkelte Tilr fælde paa Overfladen af en Kegle, og scedvanligst har Helicens sorffjellige Elementers Tangent samme Helding med en Plan, paa hvilken Spindelens Axe staaer normal. Her licen kan som bekjendt bestrides ved Forbindelsen af en progressiv og en roterende Bevæ- gelse; disse to Bevægelser kunne nu enten Arbejdsstykket eller Redskabet til at {Tjæi'c Førr dykningerne i Skruespindelen have ene, eller dette den ene og hunt den anden Bevægelse, og saaledes kan der da gives flere Systemer af Mastiner til at ffjære Skruer; en Opregr ning og en kort Beskrivelse og Characteristik af de vigtigste Apparater til at skjcrre Skrner findes i en Afhandling af Altmütter i Jahrbücher des polytechnischen Instituts in Wien 4tev Band og i Karmarschs forhen citerede Einleitung o. s. v. 2ter Band, til hvilke henvises. Jeg vil her kun omtale et Par af de meest gængse. Til at ffjcere Skruer med Haanden bruges, som i Technologien bliver omtalt, scedvanligst til Skruetapper den saakaldte Kl Up og til Mottrikker de saakaldte Skruebolte, der begge fores med Haanden, medens Arbejdsstykket staaer stille. Kluppen eller Snidkluppen er i Hovedsagen kun er Haandtag, eller en Stang, t hvis Midte kan indsættes to eller flere Bakker, der tilsammen danne en Mettrik af hærdet Staal, der paa flere Steder har Indsnit, der ere til den ene Side affaldende og til den anden skarpkantede og parallele med Axen saaledes at Ger vinderne ere afbrudte, og paa flere Steder danne starpe Tænder. Bakkerne kunne scedr vanligsi ved Skruer nærmes eller fjernes fra hverandre, saa at de kunne ffjcere dybere vg dybere. Skruebolten er en Skrue, der paa lignende Maade har forstjellige Ind, snit saaledes, at Gevinderne ogsaa paa den ere afbrndte og danne skarpe Tænder. Trykkes Bakkerne af Skruen paa Enden af en Spindel og drejes Klappen om, som for at skrne en Msttrik paa, da ville de skarpe Tænder stjære ind, og paa den blödere Spindel danne Gevinder, der hjælpe til at trække ved Omdrejningen Kluppen ned og saaledes da ffjcere en længere og længere Skrue saalcenge, til man tilsidst kommer til Enden, eller saa langt man vil; paa lignende Maade virker og Skruebolten. De simplesie Apparater til at stjære Skruer ved Maskiner ere da de, ved hvilke Skruer fljceres ved Klnpper, der enten