Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
495
Medbrkngerflive og tillige behøver man da ikke at have det Hele saa svært, som ved
Drejerbcenken, da Skruer sjeldent have storre Diameter, end i det højeste 8-9 Tommer,
hvilket endog er meget sjeldent. Andre SkrUeffjærermaffiner findes anførte hos Karr
marsch 1. c,
1199. Lighed med Maskiner til at ffjcrre Skruer har den saakaldte Riffelr
bænk til at rifle Geværer, af hvilke man ikke har ret mange Constructioner. Ved den sæd/
vanlige Riffelbænk, der næsten overalt har den samme Indretning, har det fljærende
Redskab begge Bevægelser; ved Iaqnets*), i nogle franste Fabrikker brugte Riffel-
bcenk, har derimod Lobet hele Bevægelsen. Den sædvanlige Construction af Riffelbænk
er afbildet Fig. 738. Skjæringen ffeer med een eller flere saakaldte Sneidere, eller
hærdede Staalstykker af i Tommes Længde, der have den Form og Bredde, som
Riffelgangen eller Gyralen stal have, og ere UdhUggede fom en meget grov Fiil med dybt
skarpkantet Hug. De ere indlagte i en Kolb af Træe af samme Diameter, fom Løbet
vg 8—10 Tømmer lang, der er anbragt paa en Jernstang, der gaaer igjennem Købben
og før Enden har en Skruemottrik, samt højere oppe ved Kolbens anden Ende en Ansats
for at Kolben kan sidde fasi; ved at lægge tynde Blikstrimler under, kunne Sneiderne
hæves mere eller mindre frem over Træet og derved bringes til at stjære dybere. Retr
Hingen af deres Bevægelse bestemmes ved en Art Ledeskrue; Stangen er nemlig saa lang,
at den ikke blot kan gaae heelt igjennem Lobet, der er indspændt horizontalt mellem 2
Dokker 1, 1; men og gjennem et Nor, der har Gyraler med samme Stigning, fom de
Lobet stal have, og er opstilt i Dokker, i hvilke det kan drejes, saaledes, al dets Axe er
Forlængelse af del indspændte Lebs, saavel som Dokkerne for Lobet paa en Bænk. Stan-
gen er paa det Sted, hvor den gaaer igjennem det omtalte Ror, fiirkanlet og forsynet
med 2 Ansatser, der tjene til Stot for en i Noret, der kaldes Mottriken eller Træk-
roret, stobt Spindel af Tin eller Bly. Denne Spindel, der er smurt med Olie for at
gaae glat, styrer allsaa Stangens Bevægelse saaledes, at naar den ved Haandtaget ffydes
igjennem sin Mottrik, da maae Sneiderne bestride samme Helice, som de, der findes ind-
flaarne i denne. Trækroret gjores i Almindelighed 1| — 2 Tommer indvendigt, for at
Stangen kan have tilstrækkelig Tykkelse og lige saa Spindelen. For at kunne fordele
Gyralerne regelmæssigt paa hele Løbets indvendige Overflade er Noret til ar dreje i sine
Dokker om sin Axe og paa dets Ende anbragt en Deelffive e af Messing, der har flere
Cirkler, i hvilke ere Huller efter de hyppigst forekommende Inddelinger. Igjennem eet af
') Bullet. <le la soc. d’E’ncouraßement, Tom. H!, p, 219-