Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
495 Medbrkngerflive og tillige behøver man da ikke at have det Hele saa svært, som ved Drejerbcenken, da Skruer sjeldent have storre Diameter, end i det højeste 8-9 Tommer, hvilket endog er meget sjeldent. Andre SkrUeffjærermaffiner findes anførte hos Karr marsch 1. c, 1199. Lighed med Maskiner til at ffjcrre Skruer har den saakaldte Riffelr bænk til at rifle Geværer, af hvilke man ikke har ret mange Constructioner. Ved den sæd/ vanlige Riffelbænk, der næsten overalt har den samme Indretning, har det fljærende Redskab begge Bevægelser; ved Iaqnets*), i nogle franste Fabrikker brugte Riffel- bcenk, har derimod Lobet hele Bevægelsen. Den sædvanlige Construction af Riffelbænk er afbildet Fig. 738. Skjæringen ffeer med een eller flere saakaldte Sneidere, eller hærdede Staalstykker af i Tommes Længde, der have den Form og Bredde, som Riffelgangen eller Gyralen stal have, og ere UdhUggede fom en meget grov Fiil med dybt skarpkantet Hug. De ere indlagte i en Kolb af Træe af samme Diameter, fom Løbet vg 8—10 Tømmer lang, der er anbragt paa en Jernstang, der gaaer igjennem Købben og før Enden har en Skruemottrik, samt højere oppe ved Kolbens anden Ende en Ansats for at Kolben kan sidde fasi; ved at lægge tynde Blikstrimler under, kunne Sneiderne hæves mere eller mindre frem over Træet og derved bringes til at stjære dybere. Retr Hingen af deres Bevægelse bestemmes ved en Art Ledeskrue; Stangen er nemlig saa lang, at den ikke blot kan gaae heelt igjennem Lobet, der er indspændt horizontalt mellem 2 Dokker 1, 1; men og gjennem et Nor, der har Gyraler med samme Stigning, fom de Lobet stal have, og er opstilt i Dokker, i hvilke det kan drejes, saaledes, al dets Axe er Forlængelse af del indspændte Lebs, saavel som Dokkerne for Lobet paa en Bænk. Stan- gen er paa det Sted, hvor den gaaer igjennem det omtalte Ror, fiirkanlet og forsynet med 2 Ansatser, der tjene til Stot for en i Noret, der kaldes Mottriken eller Træk- roret, stobt Spindel af Tin eller Bly. Denne Spindel, der er smurt med Olie for at gaae glat, styrer allsaa Stangens Bevægelse saaledes, at naar den ved Haandtaget ffydes igjennem sin Mottrik, da maae Sneiderne bestride samme Helice, som de, der findes ind- flaarne i denne. Trækroret gjores i Almindelighed 1| — 2 Tommer indvendigt, for at Stangen kan have tilstrækkelig Tykkelse og lige saa Spindelen. For at kunne fordele Gyralerne regelmæssigt paa hele Løbets indvendige Overflade er Noret til ar dreje i sine Dokker om sin Axe og paa dets Ende anbragt en Deelffive e af Messing, der har flere Cirkler, i hvilke ere Huller efter de hyppigst forekommende Inddelinger. Igjennem eet af ') Bullet. <le la soc. d’E’ncouraßement, Tom. H!, p, 219-