Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

496 disse Huller og et Hul paa en Opstander paa Bænken sættes en Stift i. Ved denne holdes altsaa Nsrek fra at dreje sig, saa at Sneideren maa ffjære bestandigt i samme Helice. Drejes derimod Skiven og Reret om, og hæftes fast ved en ny Inddeling, da ville Sneiderne derimod ffjære en Helice, der er parallel med den foregaaende, igjennem Punkter, der ligge i en vis Deel af Cirkelpherien fra de, gjennem hvilke den forrige gaaer. 1200. Denne Riffelbænk kan ikke ret godt bruges Uden ved Haandkraft, og kan futt ffjære Gyraler, der alle ere lige stejle. Har man flere Trækrvr at stifte med; da kan man vel forandre Stejlheden; men derimod kunne de alle kun ffjære Gyraler, der have eensformig Stigning, og altsaa ikke have større Stigning oppe ved Krudtkamret, end ude ved Mundingen. Dette lader sig derimod gjore ved Jaquets allerede nævnte Riffelbænk, der i franste Fabriker bruges til Rifling, og ligeledes lader den sig bruge ved anden Kraft, end Haandkraft. Den er afbildet Fig. 739, af hvilke Figurer A viser den hele Niffelbcenk tillige med de tilhørende Mellemled og Krumtappen til at dreje den med Haandkraft, feet fra Siden, Fig. B den feet fra oven, i Maalesiok sand Størrelse; de andre Figurer ere Detailler i doppelt saa stor Maalestok. Ved den scedvanr lige Niffelbcenk havde Skjæreapparatet begge Bevægelser medens Lebet var aldeles stille- liggende; men ved denne er det omvendt, da Lebet nemlig har begge Bevægelser og Skjæretanden er aldeles stillestaaende. Skjcrretanden, der her træder isiedekfor Fiilsnen deren ved den sædvanlige Niffelbcenk, er derfor anbragt paa Midten af en glat poleret, rund Staalstang E, der er anbragt mellem 2 svære Opstandere paa Stolen A, og stram- met saa stærkt, fom muligt, ved sine Ender ved Skruemsttrikkerne a og Splitten bt saaledes fom bedst sees Fig. B. Stangen er doppelt saa lang, fom det længste Lob, der skal rifles, og saa tyk, som Ledets Kaliber tillader det. Lobet er, som bedst sees i Gjennemsnittet Fig. G, indspændt ved 4 Skruer t i hver Ende, i et Nor, der er gjennem- brudt paa flere Steder for at være lettere, og ved sine Ender uddrejet nøjagtigt coniff. Uden om dette Nor ligge to for Enderne med Ringe forenede Skinner i i (Fig. E og F) af Jern, der efterlade mellem sig en Slidse k af den Figur, fom een af Gyralerne ffal have, og i denne gaaer en Staaltand k, hvis Bestemmelse er at tvinge Roret til at dreje sig under sin progressive Bevægelse; den vil strap nærmere blive omtalt. Nsret tillige med Skruerne er anbragt paa en Vogn C (Fig. og U), der sanffildt er aft bildet i større Maalestok tillige med en Deel af Stangen E i Fig. 6 og I). Vognen kan gaae med Frictionsruller d d frem og tilbage paa en nøjagtigt afrettet Iernskinne G, der er anbragt paa et Stykke F mellem Enderne af Stolen A, og er ved Stangen M for;