Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

497 bundet med Mechanismen til at scrtte den t Bevcegelse. Paa enhver af sine Opstandere, der kunne flyttes og holdes mere eller mindre nær ved hverandre, har Vognene to hnle polerede Staalkegler g, der passe t de forhen omtalte to kegleformige Uddrejninger i Enderne af Roret r, og gjennem disse gaaer Stangen E. Tillige er der paa den ene Ende a af Vognen anbragt en Klemme e (Fig. D), der sættes om Stangen E, til hvilken den ene lidt bevægelige Kjæft trykkes ved en Fjeder f. Til at gribe ind i Slidsen K, og derved tvinge Nsret til at dreje sig under den progressive Bevægelse, tjener, som allerede er bemærket, Tanden Kx, der, som bedst sees af Fig. H og I, er anbragt paa en Arm D, der sidder paa det ene lange Stykke af Vognen A. Det vil altsaa være indlysende, at naar Vognen gaaer frem, da vil Nsret dreje sig saaledes, at det var det samme, som om den nu Ubevægelige Skjceretand havde bevæget sig paa et stilleliggende Nor efter den Spiral, efter hvilken Slidsen er skjaaren. Saasnart een Gyral er ffjaaren, maa ligesom paa den sædvanlige Niffelbcenk Nsret forandre sin Stilling saaledes, at Tanden kan skjcere en ny. Dette bevirkes ved denne Niffelbænk paa følgende Maade: paa den ene Ende af de forenede Skinner er anbragt, fom Fig. H og I bedst vise, en Skrue uden Ende m, hvis Hoved er et Takhjul 1, hvis Takker griber ind i en Fjeder o, hvis Ende har en saadan Form, at den kan tjene som Spærhage, og paa den ene Ende af Noret r er et Hjul n, t hvilket Skruen uden Ende m griber ind; hvis man altsaa efter at Vognen med Lebet er avanceret saa langt mod den ene Ende, at Skjæretanden er silden for dette, drejer Skuens Hoved et vist Antal Tænder om, da vil og Lobet dreje sig i en vis Vue, saa at, ffjsndt Tanden kt bestandigt bliver i Slidsen, vil Skjæretanden ffjcere en ny Gyral, og af Antallet af Takker og af Stejlheden af Skruen afhænger det da, hvor mange Gyraler Riflen faaer. Natnrligviis knnde denne Stilling hvergang ffee, som ved den sædvanlige Risfelbcenk, med Haanden; men beqvemmere er det, som Jaqvet har gjort det, at indrette denne Bevcegelse cmtomatiff, saa at Takhjulet flytter sig een Tak for hver Gang Løbet bevæger sig frem og tilbage. Dette (Teet paa folgende Maade. Naar Vognen gaaer tilbage hen mod den inderste Ende, steder en Stoder i, (Fig, I og K), der ved en Fjeder 1, hvides mod en Stift, paa een af Takkerne paa Hjulet, og tvinger dette til at dreje sig. Ved den anden Ende er anbragt en anden Opstander H, der kun tjener til at betegne den Stilling, i hvilken Noret siod fra Begyndelsen, da den forste Gyral blev indstaaret og et vist Mcerke paa Reret stod lige for Spidsen. Natur- ligviis kunde ved denne Riffelbcenk Vognen med Haandkrast fsres frem og tilbage ligesom Haandtaget paa den sædvanlige; men ved Mellemorganer er det bevirket, at den drivende Kraft kan have en omdrejende Bevægelse og dog Vognen fores frem og tilbage saa langt (63)