Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

............... ,JI“ .............................. 498 et Stykke, som nødvendigt er. Ved eet af Keglehjulene P eller Px/ der kan bringes til Indgreb med Keglehjnlet Q, transporteres den omdrejende Bevægelse til en anden Omr drejningsplan for at derved Skruen O, der har sin flydelige Mottrik N, kan drejes om, og derved fsre denne Msttrik, til hvilken den gaffelformige Forbindelsessiang er befæstet, frem eller tilbage efter fom Hjulet P eller Q er i Indgreb; men for at kunne changere Bevægelsen, er der anbragt en Mechanisme, ved hvilken det ene Hjul rykkes ud og der andet sættes til, naar den retliniede Berorelse har naaet tilbørlig Længe, og dette ffeer paa folgende Maade. I det Dokken N fra Mottrikken gaaer frem eller tilbage, tager den hen paa een af Ansatserne e, og virker da gjennem Stangen U, paa Vcegtsiangen T, paa hvis Ende er anbragt et Blylod, og rejser denne op 'indtil den tilsidst kommer ud over Verticalen og falder til den modsatte Side af den, til hvilken den fer helvede. Ved Faldet feres Stangen ned til den modsatte Side, rykker det Hjul ud, søm var i Ind, greb, og rykker det andet ind, saa at altsaa Skruens Omdrejningsretning maa forandre sig og altsaa og Retningen af den progressive Bevægelse. Tredie RapiLel. Organer for at forme Legemer ved Synderrivning af enkelte Dele. §. 1. 1201. Det er vanffeligt, at trække Groendsen mellem Organer, der virke ved Synderrivning, og Organer, der virke ved Skjæring; imidlertid kan man dog til de forste regne dem, der virke ved Ujevnheder paa en Overflade, hvor de enten ere Uregelmæssigt fordeelte, eller hvor Negelmcessigheden ikke er væsentlig; men fun foranlediget af Forfcerr digelsesmaaden, medens til de forste regnes dem, der enten kun virke med een enkelt ffarp Eg, eller med flere, der have en regelmæssig Stilling, der er betinget af den Figur, der skal frembringes. Nogle Organer siaae imidlertid paa Grcendsen og saaledes kunne em kelle af de i det forrige Kapitel omtalte Organer vel endog nok saa godt have været regnet under dette. Vi kunne dele denne Klasse af Organer i saadanne, ved hvilke det synderrivende Legem er bevæget medens Arbejdsstykket er hvilende, og saadanne, ved hvilke det Omvendte er Tilfældet, og igjen underafbele dem i Organer med roterende, og Orgar ner med progressiv Bevcegelse.