Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
499
1202. De synderrivende Legemer ere enten naturligt ujevne, eller ved Kunst
med Ujevnheder forsynede. De naturligt ujevne Legemer ere i Almindelighed Stene,
der ere sammensatte af Partikler, der ere haardere, end det Legem, der skal bearbejdes, og
ere forbUndne med et for en Deel opløseligt eller opblødeligt Bindmiddel, saaledes at den
skarpe Overflade fornyes mere eller mindre hastigt; disse kaldes i Almindelighed Sliber
stene. De kunstige Ujevne ere enten Legemer, der ere saameget haardere, end det Ler
gem, der stal bearbejdes, at de fsrst efter en længere Tids Forled afflides; disse be-
nævnes scrdvanligst File eller Naspe, eller de ere blot Legemer, ti! hvilke haardere fiint
fordeelte Legemer bringes til at adhcerere, og hvori de for en Deel nedtrykke sig saaledes,
at de hindres fra at bevæge sig paa Overfladen og ligeledes tjene til at forege Modstan-
den mob Bevægelsen af de andre Partikler, der ikke sætte sig aldeles fast. Disse kaldes
i Almindelighed Slibeskiver eller Poleerffiver, men faae efter deres forffjellige Form
forstjellige Navne, saasom Slibeskaale o. desl.
§. 2.
1203. Nogle af de hyppigst anmeldte Organer til Slibning af grovere Ting
ere de saakaldte omgaaende Slibestene. Disse ere sædvanligst af Sandsteen med
Leer til Bindemiddel, og have Formen af Skiver, der dreje sig om en horizontal Axe, og
flibe med deres krumme Overflade. Størrelsen af Stenene varierer naturligviis efter Arr
bejdets Beskaffenhed og Formen af det Legem, der stal siibes. Er den Overflade, der
flal flibes, plan eller convex, da kan man naturligviis uden Skade bruge Stene af saa
stor Diameter, fom man vil, og Grændsen for Størrelsen ligger knn i prnktiste Vansker
ligheder, der opstaae derved, at Tapperne der, for at bære saa svære Masser, som store
Slibestene, ikke kunne være tynde, lide saa meget ved at dreje sig om med den fornødne
Hastighed under et saa betydeligt Tryk. I Geværfabriken i St. Blasien bruges efter
Wolf*) Stene af 8'—12' Diameter og 10"—13" Tykkelse; ved LøbrSlibemollen i Stejer
ere Stenene 7Z i Diameter og 10" tykke; men sjeldent bruger man ellers Stene, der ere
stort mere end 5' i Diameter til storre Slibemsller. Skulle Stenene derimod stibe en convex
Overflade, da giver man dem, hvis Krmnnmgsradken til Overfladen ikke er mindre, end
3-4 Tommer, og der kun gjelder om at flibe lidet af paa smaae Stykker, hyppigt en
Diameter, der er saa stor, at Cirkelradien omtrent er saa stor, som Krumningsradien;
men er Krumningsradien mindre, eller ere de Stykker, der skulle slibes, af den Art, (it
*) Verfertigung der Handfeuerwaffen p. 149.
(63*)