Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
499 1202. De synderrivende Legemer ere enten naturligt ujevne, eller ved Kunst med Ujevnheder forsynede. De naturligt ujevne Legemer ere i Almindelighed Stene, der ere sammensatte af Partikler, der ere haardere, end det Legem, der skal bearbejdes, og ere forbUndne med et for en Deel opløseligt eller opblødeligt Bindmiddel, saaledes at den skarpe Overflade fornyes mere eller mindre hastigt; disse kaldes i Almindelighed Sliber stene. De kunstige Ujevne ere enten Legemer, der ere saameget haardere, end det Ler gem, der stal bearbejdes, at de fsrst efter en længere Tids Forled afflides; disse be- nævnes scrdvanligst File eller Naspe, eller de ere blot Legemer, ti! hvilke haardere fiint fordeelte Legemer bringes til at adhcerere, og hvori de for en Deel nedtrykke sig saaledes, at de hindres fra at bevæge sig paa Overfladen og ligeledes tjene til at forege Modstan- den mob Bevægelsen af de andre Partikler, der ikke sætte sig aldeles fast. Disse kaldes i Almindelighed Slibeskiver eller Poleerffiver, men faae efter deres forffjellige Form forstjellige Navne, saasom Slibeskaale o. desl. §. 2. 1203. Nogle af de hyppigst anmeldte Organer til Slibning af grovere Ting ere de saakaldte omgaaende Slibestene. Disse ere sædvanligst af Sandsteen med Leer til Bindemiddel, og have Formen af Skiver, der dreje sig om en horizontal Axe, og flibe med deres krumme Overflade. Størrelsen af Stenene varierer naturligviis efter Arr bejdets Beskaffenhed og Formen af det Legem, der stal siibes. Er den Overflade, der flal flibes, plan eller convex, da kan man naturligviis uden Skade bruge Stene af saa stor Diameter, fom man vil, og Grændsen for Størrelsen ligger knn i prnktiste Vansker ligheder, der opstaae derved, at Tapperne der, for at bære saa svære Masser, som store Slibestene, ikke kunne være tynde, lide saa meget ved at dreje sig om med den fornødne Hastighed under et saa betydeligt Tryk. I Geværfabriken i St. Blasien bruges efter Wolf*) Stene af 8'—12' Diameter og 10"—13" Tykkelse; ved LøbrSlibemollen i Stejer ere Stenene 7Z i Diameter og 10" tykke; men sjeldent bruger man ellers Stene, der ere stort mere end 5' i Diameter til storre Slibemsller. Skulle Stenene derimod stibe en convex Overflade, da giver man dem, hvis Krmnnmgsradken til Overfladen ikke er mindre, end 3-4 Tommer, og der kun gjelder om at flibe lidet af paa smaae Stykker, hyppigt en Diameter, der er saa stor, at Cirkelradien omtrent er saa stor, som Krumningsradien; men er Krumningsradien mindre, eller ere de Stykker, der skulle slibes, af den Art, (it *) Verfertigung der Handfeuerwaffen p. 149. (63*)