Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
500
de tage stcerkt paa Stenen, da brnger man, siden den i fad Fald dog ikke ret lcenge vilde
holde den rette Radius, heller at gjore Stenen saaledes, nt dens Gjennemsnit med en
Plan gjennem Axen har samme Figur, fom Hulingen, og holder da Stykket paa langs.
Dette bruges saaledes ved Stene til Slibningen af Bajonetter og Sabler. Er det con;
cave Legem primatisk, da er man paa denne Maade heller ikke begrcendset i Størrelsen
af Stenens Diameter; men er Legemet saaledes fom f. Ex. Bajonetten pyramidalt, da
maa man have paa samme Steen flere Inddrejninger for de forstjellige G/ennemsnrt, og
for at ikke ved Afslibningen af et Stykke af Overfladen Stenen stal berøre for stort et
Stykke, hvis Gjennemsnit ikke er rigtigt, tor man da kun vælge for Stenen en Cirkel
af en vis Størrelse, der uatnrligviis afhænger af Legemets Form. Saaledes have Slibe-
stene til Bajonetter kun en Diameter af 2^'—3', og have 8—9 Inddrejninger.
1204. Af Vigtighed ved en Slibesieen er det, nt den baade gaaer rigtigt
rundt, og at den aldeles ikke vakler til Siderne. Det vil let indsees, at hvis Stenen ikke
gaaer rigtigt rundt, da vil Arbejdsstykket ikke ligge an hele Tiden, og faaer ikke saa -evn
og reel Overflade, som naar Stenen er aldeles rund, og desuden kan Arbejderen ikke
lægge Stykket saa haardt i naar Stenen er urund. At den ikke stal gjore Sideflag er
især vigtigt hvis der stal siibes Ansætninger, og det er altsaa for nt faae en reel Kant
af Vigtighed, at Sidefladen af Stenen er en Omdrejningsplan. Om Stenen holder sig
rund eller ikke, afhænger for en stor Deel af dens Hastighed og af Sreenmassens Homo,
genitæt; men for en stor Deel af Maaden, hvorpaa den er sat paa Apen, og af dens
oprindelige nøjagtige Form. Sædvanligst sætter man Stenen med et fiirkantet Hul paa
en fiirkantet Axe og kiler den fast med Trækiler; men det vil let indsees, at denne Maade
er aldeles usolid, da en ringe Udvidelse eller Sammentrykning af Kilerne bringer Stenen
til at siaae ikke lidet ffjævt paa Axen, og en saadan Forandring af Kilerne lader sig ikke
undgaae, da de altid forandre sig noget, især da Stenen sjeldent er saa homogen i sin
Masse, at den ikke, om den og er rund, ffulde have en Deel Centrifugalkraft. Den
Maade, som jeg holder for den solideste og nøjagtigste, er den, jeg har anvendt ved
Raadvad-Fabrik. Apen er her af sisbt Jern, rnnd og 3f Tomme i Diameter; paa Axen
er sisbt en Skive af 20 Tommers Diameter med Tomme tykke og noget bredere
Ribber. Skiven er indvendigt afdrejet saaledes, at denö Plan siaaer lodret paa £)m;
drejningsaxen; ligeledes er Axen afdrejet. Paa den anden Side af Stenen ligger en lig-
nende Skive, hvis Hul er udboret saaledes, at der nøjagtigt passer paa Axen, og at den
ligeledes staaer lodret paa Omdrejningsaxen. Begge disse Skiver, af hvilke den løse
med en Not og Kile er befæstet til Axen, ligge an med en Blyplade imellem paa den