Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

502 indlagte, have omtrent 5 Fods Diameter, har jeg ladet Stenene gjore 240—250 Om- gange i Minutet eller altsaa have omtrent 60 Fods Periferiehastighed, og har feet For- dele deraf; Slibningen gaaer betydeligt ruffere. Stenene afflides en mærkelig Deel mindre ved samme Arbejde, holde sig lang bedre runde, tvinge Arbejderen til at rette dem af, saasnart de blive selv det mindste urunde, da han ellers aldeles ikke kan flibe, og Slibr ningen bliver jevnere og renere. Det bsr imidlertid dog ikke forties, at en saa stor Ha- stighed gjor en større Opmærksomhed fra Sliberens Side nødvendig, da Arbejdet lettere -liver forflebet siden Stenen tager saa stcerkt paa, og at hærdede Sager let blive varme, hvis Stenen ikke holdes meget fugtig. Større Hastighed kan man imidlertid ikke godt anvende ved Vaadflibning, da det ellers ikke er godt muligt, at holde Vandet paa Stenen, siden det ved den store CentrifUgalkraft kastes saa stærkt af, at Stenen bliver for tor; til Torflibning vilde man vel gjerne med Fordeel kunne anvende større Hastighed, hvis Arbejdet ikke er af den Art, at det ved at blive varmt tager Skade, thi vist er det, at det snarere bliver varmt; men jeg antager at der ingen Grund er til at flibe tort, naar man vil give Stenene en saa sior Omdrejningshastighed, da de i saa Fald uden at lide mere, end ved sædvanlig Tsrflibning, tage lige saa stcerkt paa selv nok saa haarde Ting. Anmærkning. Det er nødvendigt for at bestemme Stenenes Omdrejningshar siighed, at undersøge hvor stor Spænding Centrifugalkraften foraarsager paa enhver Qva, drattomme af deres lodrette Gjennemsnit efter en Diameter, og ved Forseg finde hvor sior en Kraft der horer til for at synderrive et Prisma med een Qvadrattommes Gjennemsnit, for ikke at vare udsat for at gjore Hastigheden for stor, at der kunde være Fare for at den vilde springe, om den sik en noget større Hastighed, end den normale. Er dm et Differential af Stenens Masse og n Antallet af Omdrejningen i Minuter, saa er den paa Diameteren lodrette Composant af et Elements Centrifugalkraft = r sin å ------------ dm, naar r er Radien til Elementet og å den Vinkel, som Radien (30)2 gjor med en bestemt Diameter, men dm dV naar V er Volumet af den hele Steen for en Eenhed af Tykkelse, og dV grrdr; endvidere er sin å ikke constant; men = —J 2 cos å dåz altsaa den hele Centrifugalkraft, med hvilken Stenenes to Halvdele stræbe ar stilles ad, er