Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
507
1209. Istedetfor at lade Stenene vertkealt gaae om, bruger man ofte ved runde
Stykker, at sætte Stykkerne paa en Art Drejebænk, og siibe dem med Stene, der holdes
til enten med Haanden eller med en Art Forsætter, der ved en stærk Spiralfjeder trykker
Stenen ind, dog saaledes, ar den kan folge de ikke aldeles runde Steder, da Hensigten
kun er at borttage noget af Overfladen Uden just at give den den nøjagtige Rundhed,
der kan naaes paa Drejebænken. En Drejebænk til dette Brug behøver altsaa ikke nogen
Nøjagtighed; kun maa den være temmeligt svær for ikke at ryste, hvilket gjor Slibningen
mindre smak. I nogle rhinske Kakkelovnsfabriker bruges denne Slibning særdeles meget;
Legemet gaaer i Almindelighed om med en Hastighed af 1—2 Fod i Secundet.
1210. Foruden Stene, der gaae vertr'calt om og siibe med den krumme Over-
flade, har man endnu til at afflibe Planer brugt horizontale Stene, der siibe med Fladen,
og ved flere Lejligheder kunne de og være meget beqvemme, stjsndt man dog til saadant
Brug maaffee heller bsr lade Stenen ligge stille og Arbejdsstykket gaae rundt, da man
maatte have en nbeqvem stor Steen for ar ikke, naar store Stykker blev siebet derpaa, Forr
ff jetlen mellem de forstjellige virkende Punkters Vinkelhastighed stulde blive for stor. En
saadan Steen lægges gjerne paa en Skive eller et Hjul, der omtrent som Hsvlehjulet
paa Brahmas Hovlemaskine har Arme, der ligge i en Omdrejningsplan foroven, og for-
neden i en Kegleoverflade. Dette Hjul drejer sig om en faststaaende Tap, paa hvilken
det drejer sig foroven med en Kappe og forneden med et Haalsbaand, paa hvilket udr
vendigt er anbragt et Keglehjnl, ved hvilket det sættes i Bevægelse. Jeg vilde imidlertid
ved meget store Stene foretrække, at lade Nanden, der i saa Fald maa afdrejes, gaae
foroven paa Frictionskegler, der vare anbragte paa en faststaaende Stoel, hvilker vilde
give en sikkrere Bevægelse. Til store Stykker, der ffnlle afflibes nogenledes plane, har
man flere Steder med Fordeel brugt, at belægge Gulvet med Slibestene, der passe tæt
sammen saaledes, at de dannede en sammenhængende Kredsflade af 10—12 Fods Radius,
i hvis Midte var Tapleje for en staaende Axe, der havde sit andet Tapleje i Loftet og
sattes i Bevcegelse ved Keglehjul. Fra Axen, der gjor 40—50 Omgange i Mi nutet,
gaae Arme Ud, der kunne stilles i forffjellig Hsjde, og til disse befæstes enten ved Kjet,
tinger de Stykker, der flulle siibes, hvilke, ifald de ikke have Vægt nok, kunne bu
tynge ved at lægge noget ovenpaa dem, og flæbes saaledes bestandigt om paa Gulvet,
der holdes vaadt, eller de drives ved Bolte, der stenes igjennem Armene saaledes, at de
kunne gaae fri af Gulvet og saaledes flyde Stykket foran sig. Slige Slibeindreminger
kunne ikke noksom anbefales for Mastinfabriker, der ville levere smukt Arbejde, da man
(64*)