Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

511 hvilke den forste viser den feet fra Siden, den anden feet fra oven. Marmorpladerne ere placerede paa Vognen hh, i en saadan Stilling, at Slibepladen Q kan ved sin Bevæ- gelse naae fra den ene Ende af dem til den anden. For at Slibepladen successivt kan virke paa de forffjellige Steder i Bredden, har Vognen h en transversal Bevægelse paa 4 Iernhjnl, der med en Jndstelpning gaaer paa to Iernbaner gg. Skruen uden Ende c, der er indffaaret i Hovedaxen, drejer Hjulet r, der meddeler sin Bevægelse til Vægt- stangen n ved Hjelp af en Krumtap q, Vægtstangen staaer i Forbindelse med Krum- tappen k, og drejer Hjulet 1 noget mere eller mindre, end en heel Omdrejning efter Længden af Krumtappens Bugt, der efter Behag kan forandres ved at flotte Axen e. Ved Bevægelsen af Hjulet 1 fores Vognen i det det griber ind i Tandstangen u, og saa, ledes kommer da successivt hele Overfladen af Pladen i Berøring med Slibepladen Q. Denne sættes i Bevægelse ved Krumtappen KK paa Hovedaxen, der ved en Skagle I meddeles en frem og tilbagegaaende Bepægelse til Stolen ABC, der hænger i Stængerne FG og DE, der have Omdrejning om Tappen ved D,F og EXG. Stolens Bevægelse meddeles igjen ved Skaglen n til den siaaende Balancier PN, der har sit Omdrejnings? pnnkt ved P, og ved Stangen N, der har to Omdrejningsaxer, eet ved N og eet ved Q, er forbundet med Slibepladen. Fra en Vandrende løber bestandigt Vand ned i en Kasse med Sand, af hvilket Noget tages med tittige med Vandet ned paa Marmorpladen. I Marmormotten ved Rübeland paa Harzen bruges derimod, at flibe Marmorplader ved den i Art. 1210 omtalte Mechanisms paa Iernplader, der ere lagte paa Gulvet saaledes, at de danne tilsammen en cirkulair Bane af 24 Fods Diameter. I Cantians store Værksted i Berlin brnger mon lignende, og til at skibe Søjler og andre Omdrejningslegemer bruger man at lægge dem, efter at de ere hUggede saa nøje som muligt, paa en stor Drejebænk af Træe, paa hvilken de gaae rundt og slibes mod en Chablon af siebt Iern, der ligger noget under Hortzontalplanen gjennem Omdrejningsaxen saaledes, at deres Kant, der er siobt fom en Deel af den Overflade, der stal frembringes, ligger lidt ffraat for bedre at holde det Sand, der tillige med Vand fores bestandigt ned paa Iernpladen. Denne Plade hviler paa en Slags Forsætter saaledes, at den bestandigt flyttes parallelt med sig selv, efterhaanden fom Noget afflibes. Afflibes Sejler eller lignende Ting, hvis Gjern nemsnit med en Plan gjennem Omdrejningsaxen er retliniet, da faaer tillige Chablonen en lille frem og tilbagegaaende retliniet Bevægelse langs Axen, for at Slibningen stal blive jevnere. Mindre Ting fliber man gjerne i Skaaler. Lignende er og Maaden, hvor- paa man affliber Cylinder af Stobejern eller Staal, hvilken ligeledes steer paa en Art Drejerbænk, paa hvilken er en Forsætter, der er belagt med en Blystang, der er besmurt Mm