Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

514 1223. Stoksaxen besiaaer scrdvanlkgst fim af en toarmet Vcrgtstang, der drejer sig om en Nagle saaledes, at dens ene kortere Ende, der enten er forstaalet med paasveiset Staal eller har en paaflruet svcer Kniv, der stryger tæt forbi en anden lignende, der er fastskruet paa en ved Siden af staaende Opstander; de to klippende Stykker kaldes Saxens Kjcefter. Vcegtstangen sættes i Bevægelse enten ved en Krumtap, der ved en Skagle er forbundet med den, eller ved en excentrisk Skive, der drejer sig underneden den. To gode Constrnctioner af meget svære Stoksaxe, af hvilke detaillerede Afbildninger findes hos Walter og Leblanc 2me Partie PI. 21, sees Fig. 743 og 744 bis. Ved begge er Staalet skruet paa; dette er paa Kanten kun, fom Fig. 743 B viser, lidt afffraaet, og hviler foroven med Kanten mob en Fals i Vægtstangen og Opstanderen. Naglen gaaer gjennem Opstanderen, Vcegtstangen og nok en mindre Opstander paa den anden Side, saa at Kjoeften ikke kan dreje sig, saameget mere, som Vægtsiangen paa det Sted, hvor Skaglen gaaer igjennem, er tykkere, for at kunne være bedre styret. Ved den Fig. 743 afbildede Sax er Vægtstangen ncesten vertical, og trækkes af en Skagle, der fatter vly den med en Gaffel, og forneden ved en Volt er forbundet med den saaledes, at Krunrr tappen staaer parallel med Saxen i det øjeblik, da den stal til at klemme til. Ved den anden Sax derimod trykker en excentrisk Skive underneden paa den næsten horizontale Arm. Den ferste Construction synes at være at foretrække især til Saxe, der just ikke ere af de allerstørste; men f. Ex. til at klippe Iern af 1|—2 Tommers Tykkelse, da den baade optager mindre Plads, og har mindre Friction, end den anden. Anmærkning 1. Af Vigtighed ved en god Construction af Sax er det, at den saa godt, som muligt, er styret ved Naglen saaledes, at den ikke kan dreje sig, hvilket ikke godt kan skee uden at denne er understøttet ved begge Ender, og at Saxekjaften flider mod en noget bred Plade paa begge Opstandere, saa at der ikke er Tendents til at boje Skaglen. Ligeledes er det af Vigtighed, at Saxen, naar den skal til at klippeø hverken griber formeget eller forlidet an; i fsrste Tilfælde virker Kraften formeget til at ffyde Stykket ud, i andet Tilfælde tages for stort et Stykke med paa Gangen, saa at der stal en (tørre Kraft for at presse Saxekjeften igjennem. Ved simre Saxe indretter man det gjerne saaledes, at Kjafterne gjore en Vinkel af 15—20 Grader, naar det tykkeste Stykke, som Saxen stal klippe, ligger saa nær, som det kan komme, ind til Centrum. Anmærkning 2. Hvad angaaer Størrelsen af den Modstand, som Metallet gjsr mod dens Klipning, da ere mig ingen bestemte Angivelser desangaaende bekjendte.