Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

513 have de borttagne Dele dog en bestemt Figur, saa at Organet gjerne kunde dele saaledes, at Formen af begge Dele blev væsentlig, saa at der altsaa er en væsentlig Forfljcl mellem disse Organer og de i det foregaaende Underafsnit omhandlede. Denne Klasse af Organer kroer jeg, at kunne dele i to Arter, nemlig i saadanne, ved hvilke aldeles Zntet gaaer bort i Spaaner, og saadanne, ved hvilke en ringe Deel paa de Steder, hvor Delingen ffeer, gaaer bort i Spaaner af Uvæsentlig Form. Fyrste Rapitel. Organer, der heelt dele et Legem i bestemte Stykker. § . 1. 1220. Udøves der paa en skarp begrcendset Deel af et Legem, der ikke er underststtet paa det Sted, hvor Trykket ffeer, men derimod tcet ved Siden af det, et stærkt Tryk, da ffeer der en Overrivning af Legemet, der paa denne Maade deles »den Subsiantsafgang i bestemte Stykker, hvilken Delingsmaade kaldes Klipning i Ordets vidtløftigste Betydning. Paa dette Princip grunde sig da alle de Organer, der bruges til at klippe eller paa lignende Maade at dele, af hvilke haves flere. 1221. I Almindelighed kalder man kun denne Operation Klipning, naar Overskæringen ffeer successive, og de dertil brugelige Organer kaldes Saxe eller Klip, værker; derimod, hvis et heelt Stykke borttages paa eengang, især hvis der derved bliver et Hul, da kalder man Operationen Udhugning og Organet et Durchs»it, eller undertiden, fljsndt sjeldenr, en Udhug germaskine. Anmærkning. Forffjellige fra Durchsnit ere Durchslag, der bruges til at flane Huller igjennem uden at tage noget bort, men ved at trykke det til Siden, og Udhuggermaskiner, der analogt med hvad der skeer ved en sædvanlig Huggepibe bortr tage noget ved et skjærende Redskab, der virker som en Kniv. Da de første sjeldent drives ved Maskinbevægelse, og de sidste kun bruges til Udhugning af Tojer, Læder og lignende Ting, blive de ikke videre omtalt. § . 2. 1222. Saxe kunne enten virke ved en frem; og tilbagegaaende Bevægelse, hvilket er det sædvanligste, eller ved en conti nuer lig Bevægelse derved, at to Skiver dreje sig om mod hverandre; de første kaldes sædvanligst Stoksape, de andre Cirkelsape. (65)