Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

517 er det Udhuggede det Væsentlige, medens Formen af det Tilbageblivende, de saakaldte Schroter, er aldeles uvæsentlige, eller omvendt, hvilket imidlertid aldeles ikke væsentligt forandrer Organets Form. Ethvert Durchsnit bestaäer af et Underlag eller en Ambolt med et Hnl saa stort, fom det, der flat ffjæres bort, og et Stempel eller en Trykker, der nøjagtigt udfylder Hullet. Underlaget er altid af Staal og hærdet; det har for det Meste Formen af en Ring eller en gjennembrudt Plade, der foroven er plan eller under- tiden noget hvælvet, og forneden under Hullet udvidet tragtformig nedad, for at den bortskaarne lille Plade lettere kan flippe Hullet; dens Figur sees afbildet gig. 746A Ved denne Afffraaning opstaaer altsaa en Eg, der naturligviks er saa meget desto virksommere, men og desto lettere bliver ffaaret, jo mindre dens Siders Vinkel er. Man antager i Alminr delighed, at Vinklen bør være 50 til 60°; men til svære Ting saasom til svære Dampkjedelr plader bor man gjore den 80°. Trykkeren, der ligeledes er af Staal, maa have en faadan Figur og Størrelse, at dens Ende lige netop kan gaae igjennem Hullet i Underlaget, thi ellers bliver Kanten ikke reen, men faaer Grad. Den nøjagtige Form af Trykkeren kan, naar det er et simpelt Gjennemsnit, øpnaaes ved Filing eller ved rnnde Stempler ved Afdrejm'ng og i dette Tilfælde kan man hcerde den, og siden nøjagtigt smirgle den ned i Hullet, hvilket gjor den langt varigere, end naar ben ikke hærdes. Underlaget af Trykkeren, der kommer i Versring med Arbejdsstykket, gjor man enten aldeles plan og horizontal; men den ffjærer bedre, naar den er noget hunt saaledes, som Fig. 745 C viser. Bliver en saadan Trykker stump i Kanten, da kan den flibes flarp igjen paa en Glasplade med Smirgel. Undertiden bruger man og at siibe den lidt straat af forneden saaledes, fom Fig. D viser, hvilket gaaer en Deel lettere; kun maa Forffjellen mellem det højeste øg laveste Punkt i og k ikke vLre saa stor, som Tykkelsen af det, der flat gjennemhUgges, fordi ellers allerede den ene Deel af Kanten har holdt op nt ffjcere for den anden har taget fat, hvilket har til Folge, at Blikket bojer sig saavelsom og det Udhuggede, og at det gjevne bliver paa den ene Side ureent i Kanten. I de Tilfælde, da det paa Grnnd af Formen af Underlagets Gjennemsnit ikke gaaer an at give Tryk- keren ved Filing den rette Form, maae man da fuldende den i Hullet selv ved at give den saa nøje, som mueligt, den rette Form, og derefter presse den med Kraft ned i Un- derlaget, hvilket lettere lader sig gjore, naar man har knebet den ind ovenfor Under- kanten, som Fig. B viser; men i saa Fald kan den ikke hærdes. 1227. Trykkeren maa i sin Bevægelse være saaledes styret, at den virker lige over Hullet, gjennem hvilket den stal gaae, og den maa da til den Ende være meget neje siyret i sin Bevægelse. SKdvcmlkgst er Trykkeren befceftet paa en Maffindeel, der har