Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

518 en retlkniet Bevcegelse og Underlaget til en anden, hvis Beliggenhed med Hensyn til den forste, er aldeles urokkelig; men i enkelte Tilfælde, faafom ved Udpresning af Hullerne i Laaseblik til Gevcerlaase, bruger man og at lade Underlaget vcere en Plade af fornoden Tykkelse, der kan forenes urokkeligt med en anden Plade af aldeles samme Størrelse og med de samme tilsvarende Huller i, mellem hvilke Plader da den Plade, der stal gjenr nembores, lægges. Trykkerne, der ikke ere længere, end Tykkelsen af Overpladen, og Legemet indsættes da i Overpladen, og nu trykkes paa alle Trykkere paa eengang med en Flade, der trykker dem igjennem. Denne Methode, der ikkun bruges hvor man har mange Huller at trykke igjennem det samme Stykke, har den Fordeel, at man ikke er udsat for at en Trykker gaaer fljevt, og at det er saa let at ombytte den med en anden, ifald den fader Skade; men den er Ufordeelagtkg i de allerfleste Tilfælde, saa at man almindeligere bruger ot styre Trykkeren og at lade den gaae op og ned med det trykkende Mastinelement. Til at uturte Trykket bruger man enten en Skrue, en Voegtstang, der drives med el Excentricnm, eller en Krumtap og desk. 1228. Skruen giver i Almindelighed den største Nøjagtighed i Bevægelsen; men er i de fleste Tilfælde kostbarere, end en Vægtstang eller et andet Organ. En god Construction af et Durchsnkt med Skrue saaledes, som det bruges til Udhugning af noget svære Plader, Blanketter til Mynter og desl. af Stænger, der kunne gaae ind mellem Pillerne, sees afbildet Fig. 747. Gesiellet aaaa er en Art stor Bsjle, der er stsbt i eet Stykke med Foden; de to cylindriske Ansatser db forsænkes i et tykt Bordblad og holdes ved Skruer med store Hoveder. Paa enhver af Bøjlens Opstandere er paa den indvendige Side støbt en List c (Fig. B); denne og en lignende List d, der ved 3 Skruebolte e er forenet med c, lader mellem sig et Rum, der er en langagtig Fals, for at kunne optage en Messing- stive f af samme Længde, som c og d, i hvilken er en trekantet Nende. Begge Render f ere Bane for en Skyder i, der besiaaer af een paa de verticals Sider afstraaet Plade, der kan glide op og ned mellem f og f. For nt denne Bevægelse altid kan vcere ststtet, saa at der ingen Vakling finder Sted, kunne Skinnerne f nærmes hverandre, hvilket fleer ved Skruerne g, der gaae gjennem Gestellet a og trykke paa f. For ogsaa, om fornø- dent fluide gjsres, at knnne trække Skinnerne tilbage, er der anbragt paa hver Side en tredie Skrue h, der gaaer igjennem et glat Hul i a, og har sin Mettrik i f. For at disse Skinner ikke ffulle af Skruerne e være hindrede i at bevæge sig, gaae Skuerne e i langagtige Huller. Ere Renderne i Skinnerne fuldkommen vertikale, har man stillet dem nøjagtigt ligeoverfor hverandre, og ere de rigtigt formede efter Kanten af Skyderen, faa bevlkger denne sig særdeles let og sikkert i dem. Skruen k, der har et nedoppelt eller