Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
519 fiirdoppelt Gevind, hvilket den især af den Grund har, at en fleerdoppelt Skrue kan have stejlere Gevinder, saa at den ikke behover at gjore saa stor en Omdrejning, for at gaae med Spidsen tilbørligt langt ned, tjener da til at skyde Skyderen ned. Naar denne staaer paa sit Dybeste, maa den være gaaet lidt ned t Hullet af Underlaget, og naar den staaer paa det Højeste, staae saa højt over Overfladen deraf, at den Plade, der ffal Udhugges, kan beqvemt ffydes ind. Da det ikke er beqvemt med Haandtaget x at gjsre mere, end £ — | af en heel Omgang, saa kan man derefter bestemme Stejlheden af Skruen. Skruen k stal imidlertid ikke blot fore Skyderen i ned, men igjen lofte den, for at den kan komme til at gjore et nyt Snit; og fom Folge heraf maa da Skyder og Skrue være saaledes forenede, at dette kan stee uden at Skruens Omdrejning derved bliver hindret, hvilken naturligviis kan ffee paa mange forffjellige Maader. Ved den her af- bildede Presse skeer det ved Hjælp af Iernstcengerne 11, der gaae frit igjennem Hullerne i Gestellet aa, forneden ere indflruede i Skyderen, og foroven gaae om Skruens Hals med en Ning m. Reverenden af Skruen er af hærdet Staal, afrundet kugleformigt, og støtter sig mod en harvet Staalpande, der ligger i en Fordybning af Skyderen i. Mottriken for k er ikke umiddelbart ffaaret i Gestellet aaaa, thi naar Skruen var ud, flidt vilde det i saa Fald foraarsage mange Omstændigheder at afhjælpe dens Fejl; men den er gjort fom et særegent Stykke af Messing med en Ansats n foroven, der udvendigt har et mindre stejlt Gevind end indvendigt, og er indffruet i Gestellet aaaa. Ikke liger gyldig er Maaden, hvorpaa Trykkeren p er forbundet med Skyderen; den her valgte vil bedst forstaaes af Fig. F, der viser et Gjennemsnit deraf. Den conifle Tap p af Trykr feren er sat ind i et Hul i Hylsen qa, der aldeles har samme Figur, som Kegletappen og holdes foroven ved en Mottrik; Hylsen selv flrues ind i Skyderen. Natmlkgviis kunne flere Trykkere godt passe i samme Hylse, da Tappen godt kan være den samme, om og Trykkeren er forneden forskjellig. Paa Grundfladen af Gestellet er Underlaget befæstet paa folgende Maade: Paa Grundfladen er forst ved to Skruer ww befæstet en Iernr plade s, der særskilt er Udtegnet Fig. C. For at man kan være istand til nøjagtigt nt bringe Underlaget paa dets behørige Sted lige under Trykkeren, ere Hullerne for Skruerne noget aflange, saa at Pladen kan ffydes lidt. I en omhyggelig uddrejet Fordybning af s lægges Underlaget r, der bestaaer af en hærdet Staalrr'ng af den ovenfor angivne Form. Til Aabningen i Ringen svarer en anden under den i Pladen s, endvidere et no- get stsrre Hul i Basis af Gestellet, og endeligt en noget stsrre Aabning i Lsbet, hvorpaa hele Durchsnittet staaer. De Blikstriber (Tene), af hvilke Pladerne (Blanketterne) stulle hugges ud, maae have en Styring, paa Grund af hvilken de bestandigt ligge