Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
520
midt over Hullet t Underlaget, og efter ethvert Snit ffydes saameget frem, som nsdr
vendigt er. Endvidere maa, efter ethvert Snit, naar Trykkeren gaaer tilbage, denne
kunne gaae op af det dannede Hul Uden at trække Tenen med sig. Dette doppelte Djer
med naaer man paa folgende Maade: Paa Pladen s og over Randen af Ringen r
lægges to Bakker u og u, der ere Staalplader, der ere noget tykkere, end Tenen, og
have saa stor Plads imellem sig, at denne Uden for stor Friction kan gaae igjennem.
Bakkernes indvendige Sider ere noget bueformige, saa at Kanterne af Tenen kun røre
paa et enkelt Sted. Over Bakkerne kommer Dækpladen c til at ligge, og det er den,
der forhindrer Trykkeren i at trække Tenen op med sig. Den har lige over Hullet i Underr
laget er stort H»l, gjennem hvilket Trykkeren gaaer med noget Spillerum, og holdes ved
4 Skruer v, der gaae ind i Pladen s. For at kunne hugge Hullerne saa nær ved hverr
andre som timeligt, uden at hngge dem ind i hverandre, hvorved de vilde blive ikke
fuldkantede, har man hyppigt anbragt en særegen Indretning, der er baade simpel og
sindrig. En lille Tunge z ligger nemlig paa Ringen r saaledes, at dens Spidse befinder
sig ganske nær ved Omkredsen af Hullet. Man kan enten befæste Tungen paa Pladen s,
eller, naar den er behørigt forlænget, uden for den. Naar man begynder at hugge af
en Barre, støtter man Enden af den fra Siden r (Fig. C) udforte Bom mod Tungen;
ved det ander Snit rykker man Barren saa langt frem, at Punktet z (Fig. G) i det første
Hul berører Spidsen af Tungen, og saaledes fremdeles, i det man kun hvergang flyder
Stangen saameget frem, at den finder Modstand mod Tungen, hvis Afstand fra Nanden
af Hullet bestemmer Bredden af det Stykke Metal, der bliver tilbage mellem de successivt
hinanden folgende Huller. Virkningsmaaden af Maskinen i det Hele behoves det neppe at
omtale, da den let forsiaaes uden videre Beskrivelse. Kun maa bemærkes, at Haandr
taget x er bestemt til at Arbejderen dermed stal gjere et Ryk til sig naar han vil hugge
ud, og flyde tilbage naar Trykkeren igjen stal gaae op. I Almindelighed kan en Ar-
bejder i Minuttet hugge 50—60 Plader ud, naar de ikke ere tykkere, end vore
nyere Specier.
Anmærkning 1. Denne Construction af Durchsnit er kun anvendelig til at
udhugge Plader af Barrer, hvis Durchsnittet derimod stal anvendes til at hugge Huller
i større Ting, da kan Gestellet ikke være en heel Bejle, men maa vare, som Fig. 748
viser, aaben til den ene Side. Det bestaaer da af en eneste stærk Pille aax af Smer
dejern eller Stobejern, der bærer det hele Durchsnit, og er med Skruer bb befæstet i
Bænken z. Skyderen f, der her bestaaer af een eneste fiirkantet Zernsrang, løber i en
horizontal Ansats paa Pillen. Ansatsen bestaaer af 2 Dele cd, der ere forbundne ved