Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

524 «Esten altid uden Undtagelse Organet, der har den forste Bevcegelse, medens Arbejdsr stykket i denne Retning ingen Bevcegelse har; men derimod bruger man i visse Tilfælde ar lade Legemet have den anden Bevægelse; i andre derimod at lade Arbejdsorganet have begge Bevægelser. 1232. Arbejdsorganet har i de fleste Tilfælde Formen af en mere eller mindre bred, plan Plade, der virker med sin Kant, og kaldes Bladet, og kun i enkelte Tilr fælde har det Formen af et cylindrisk Ror eller Stykker af et saadant, og kaldes da Rund sang eller Trepan. Bladet kan da enten være cirkulair saaledes, at det fljærer ved en bestandig Omdrejning, eller det kan have forherflende Længderetning og virke ved en frem og tilbagegaaende Bevægelse, der scedvanlkgst, dog ikke altid, er retliniet; i forste Tilfælde kaldes den da Nn nd sang, C irkel sang eller, naar den kun er lille, Fraise; i andet Tilfælde Langsa ug eller Vexelsang. Ved Rnndsauge kan den anden Be- vægelse af Sangen kun vcere progressiv retliniet, da Pladens Bredde gjor, at den ikke kan blive i andet Snit, end et ret; Langsaugen derimod kan, naar den er tilstrækkelig smal og tynd i Ryggen, fore ogsaa et krumt Snit. Det Hjcelpeorgan, der bevæger Sangen og Arbejdsstykket, tilligemed de Underlag, der ere Vehikler for Bevægelsen, kaldes sædvanligst tilsammen G est ellet. Ved ar betragte de forfljellige Sange vil det være rigtigst, forst at betragte Formen af den egentlig ffMende Kant, og derefter det hele Arrangement af de øvrige Dele. 1233. Simplest er natnrligvHs Formen af S teen sangen, der ingen Tænder har; ved den træder, som allerede er bemærket, istedetfor Tænder SlibepUlveret, der er forfljelligt efter de forstjellige Steenarters Haardhed, og sædvanlr'gst Sand, der fores bestandigt paa tilligemed Vand; men ved de haardeste Steenarter Smirgel, der fores paa med Olie. Den bestaaer da saaledes kun af et Blad uden Tænder, der er en Linie eller mindre tykt, og enten er af Iern eller undertiden Kobber. Det kan naturligviis, ligesom de andre Sange, vcere buefokmigt, cirkulakrt eller langagtigt. Bladet til Sange, der skalle ffjære i andre Ting, hvilke for siorre Mastinsailge næsten fim Udelukkende er Trcee, maa derimod, fom allerede er omtalt, vcere forsynet med Tænder, der da naturligviis kunne have en hojst forffjellig Form. Tændernes rette Form, for at Snittet stal ffee med den mindst muelige Actionsmængde, og tillige blive jevnesi, synes at afhænge af særdeles mange Omstændigheder, hvoriblandt fortrinsviis maa nævnes: Træets Haardhed og -vrige Beskaffenhed; den Retning i hvilken det paavirkes, saasom om langs paa Fiberne eller tværs derpaa; Snittets Dybde ved hver enkelt Bevægelse af Sangen; Sangens Ha- stighed og den Stsrrelse af Kraft, fom i Forhold til Snittets Længde kan anvendes paa