Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
524
«Esten altid uden Undtagelse Organet, der har den forste Bevcegelse, medens Arbejdsr
stykket i denne Retning ingen Bevcegelse har; men derimod bruger man i visse Tilfælde
ar lade Legemet have den anden Bevægelse; i andre derimod at lade Arbejdsorganet
have begge Bevægelser.
1232. Arbejdsorganet har i de fleste Tilfælde Formen af en mere eller mindre
bred, plan Plade, der virker med sin Kant, og kaldes Bladet, og kun i enkelte Tilr
fælde har det Formen af et cylindrisk Ror eller Stykker af et saadant, og kaldes da
Rund sang eller Trepan. Bladet kan da enten være cirkulair saaledes, at det fljærer
ved en bestandig Omdrejning, eller det kan have forherflende Længderetning og virke ved
en frem og tilbagegaaende Bevægelse, der scedvanlkgst, dog ikke altid, er retliniet; i forste
Tilfælde kaldes den da Nn nd sang, C irkel sang eller, naar den kun er lille, Fraise;
i andet Tilfælde Langsa ug eller Vexelsang. Ved Rnndsauge kan den anden Be-
vægelse af Sangen kun vcere progressiv retliniet, da Pladens Bredde gjor, at den ikke
kan blive i andet Snit, end et ret; Langsaugen derimod kan, naar den er tilstrækkelig
smal og tynd i Ryggen, fore ogsaa et krumt Snit. Det Hjcelpeorgan, der bevæger
Sangen og Arbejdsstykket, tilligemed de Underlag, der ere Vehikler for Bevægelsen, kaldes
sædvanligst tilsammen G est ellet. Ved ar betragte de forfljellige Sange vil det være
rigtigst, forst at betragte Formen af den egentlig ffMende Kant, og derefter det hele
Arrangement af de øvrige Dele.
1233. Simplest er natnrligvHs Formen af S teen sangen, der ingen Tænder
har; ved den træder, som allerede er bemærket, istedetfor Tænder SlibepUlveret, der er
forfljelligt efter de forstjellige Steenarters Haardhed, og sædvanlr'gst Sand, der fores
bestandigt paa tilligemed Vand; men ved de haardeste Steenarter Smirgel, der fores paa
med Olie. Den bestaaer da saaledes kun af et Blad uden Tænder, der er en Linie eller
mindre tykt, og enten er af Iern eller undertiden Kobber. Det kan naturligviis, ligesom
de andre Sange, vcere buefokmigt, cirkulakrt eller langagtigt. Bladet til Sange, der
skalle ffjære i andre Ting, hvilke for siorre Mastinsailge næsten fim Udelukkende er Trcee,
maa derimod, fom allerede er omtalt, vcere forsynet med Tænder, der da naturligviis
kunne have en hojst forffjellig Form. Tændernes rette Form, for at Snittet stal ffee
med den mindst muelige Actionsmængde, og tillige blive jevnesi, synes at afhænge af særdeles
mange Omstændigheder, hvoriblandt fortrinsviis maa nævnes: Træets Haardhed og -vrige
Beskaffenhed; den Retning i hvilken det paavirkes, saasom om langs paa Fiberne eller
tværs derpaa; Snittets Dybde ved hver enkelt Bevægelse af Sangen; Sangens Ha-
stighed og den Stsrrelse af Kraft, fom i Forhold til Snittets Længde kan anvendes paa