Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
525
at gjsre det; Maaden, hvorpaa Sangen virker, saasom om den begynder nt gribe ind
ovenfra paa et under dens Opgang fremrykket Stykke Trcee, eller den gaaer lige op og
ned, saa at Træet bestandigt under Nedgangen presser mod Tænderne o. s. v. Der er
derfor i de fleste Tilfælde næsien intet andet Naad at give, end at forsøge flere forffjelr
lige Sorter Tænder, for at træffe den Maade at file paa, der giver det bedste Resultat.
Io haardere og mere tort Træet er, jo mere tvært og vredet, jo finere Snit man gjsr,
jo mindre Sangtanden tager for ad Gangen, og jo langsommere Sangen gaaer, desto
flere og desto tættere Tænder finder man i Almindelighed sin Regning ved at anbringe,
og jo mindre spids er og den Vinkel, fom man kan lade Tændernes Sider gjore med
hverandre. Omvendt jo blødere, jo mere ffjært øg grovtrcevlet Træet er, og jo mere
det ffjceres langs Fibrene, jo mere Sangen tager for ad Gangen, jo storre Hastighed
den har, desto grovere gjor man Tænderne, desto storre gjsr man Afstanden mellem de
ffjcerende Spidser, for at der kan være fornoden Plads for Spaanerne, at de ikke flulle
være nsdt til at presse indad mod Snitfladerne, og desto spidsere den Vinkel, fom Tcrnr
Vernes Kanter gjsre med hverandre, da de t saa Fald kunne lettere trænge ind Uden at
det er at befrygte, at Tænderne skulle forbojes. Griber Tanden ind fra oven saaledes,
som Tilfældet er, naar Trceet er gaaet frem under Sangens Opgang og ikke gaaer frem
under dens Nedgang, da gjsr man Yderkanten af Tænderne mere parallel med Bevær
gelsesretningen af Sangen, øg Saugtanden længer, da den saaledes har skvrre Styrke til
at virke paa Træet fra oven, og kan være spidsere i Bevægelsesretningen, end naar man
lader Træet gaae frem under Sangens Nedgang eller rettere under den active Bevægelses-
periode, thi for at Tanden kan trænge ind i Trceet ved det Tryk fom dette ved sin Tenr
dents til progressiv Bevægelse udover derpaa, maa den vcere mere spids i Træets Bevæ-
gelsesretning. Endelig giver man Sangen mindre fremspringende Tænder, jo renere og
glattere Snittet stal være. Der kan altsaa ikke gives nogen almindelig Regel for Tæn-
dernes Construction, og ikke blot Sangmoller, der stjcere forffjelligt Træe eller have for-
stjellig Bevægelse af Sangen; men og Sangmoller, der arbejde i det samme Trcee og
iovrigt ere hverandre lige, arbejde med forffjellig Filing af Saugen. De fleste Sanges
Tænder have Formen af Triangler, der ere mere eller mindre spidsvinklede efter Træets
forffjellige Haardhed. Disse Saugtænder have til Saugnkng af ikke meget fine Snit
den Fejl, ot de, hvis de flulle gaae igjennem et bredt Stykke, fylde sig med Spaaner,
saa al disse klemme især i Vinklerne. Betydeligt bedre virke de i mindre haardt Træe,
naar hveranden Tand brækkes af, da der saaledes bedre bliver Plads til Spaanerne. Til
grovr Trwe ere de Fig. 756 afbildede Teender ncesten de, der stjcere lettest; men hvis