Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

526 Sangbladet ikke er meget godt spændt og styret, ville de ikke gjerne fslge Snittet, hvis der ffulde komme et Haardt Sted, ligeledes faae de ofte Skade, naar der kommer en Knast. Skal Sangen arbejde i ikke ualmindeligt haardt og tort Træe, da ere Tænderne i Almindelighed lagte ud eller have Udlæg, hvilket besiaaer deri, at Tænderne vexelr vris ere bøjede mere eller mindre til Siden for at Sangen ffal gjsre et bredere Snit, end Sangbladets Tykkelse er, og saaledes dette mindre let komme i Klemme i Snittet. Størrelsen af dette Udlæg afhænger deels af Træets Beskaffenhed, deels af Tændernes Form, deels af Formen af Snitlinien, saasom om den skal vcere ret eller krum, deels af Sangbladets Bredde, deels af Sangens Spænding og mere eller mindre nøjagtige Gang og desl. Io mindre det kan være uden Skade, desto bedre, da man derved spilder mindre Trcee, og vel i Almindelighed og Kraft, da man saa forvandler en mindre Deel til Spaaner. Io nsjagtigere alle Tænders Udlag er, desto glattere bliver og i Almin- delighed Snittet. Nogle flere Bemcerkninger flulle siden blive gjorte, naar i Alminder lighed Langsauge ømtales. §. 2. 1234. De med Hensyn til deres Mechanisms simpleste Sange ere Cirkelr sange, der ikke vel kunne bruges til at fore Uden et lige Snit, da Sangbladet, der ofte har flere Fods Diameter, kommer til at ligge deri. Man har Cirkelsauge af de forffjelligste Størrelser, fra 3 Tømmers Diameter til flere Fods. Fig. 751 viser en god Construction af en Cirkelsaug af Middelstørrelse saaledes, fom den bruges i Maskinværksteder, i større Snedkerværksteder øg desl. Fig. A er et Længdegjennemsnit taget gjennem Linien II i Fig. C; Fig. B er et transversalt Gjennemsnit; Fig. C Plan fra øven. Sangbladet B drejer sig i den af Pilen antydede Retning; det er med Klemmefliver befæstet paa Axen d, der drives ved Nemstiven D, og gaaer i Panden e, der, for at Sangen kan loftes mere eller mindre højt øver Bordpladen N, er anbragt paa en ©toel F, der gaaer i False t Benene G, og ved Skruen H, der i Stolen har sir Mottrik og med sit Hoved hviler paa det fastboltede Tværstykke x, kan hæves eller sænkes. Saugen gaaer igjennem en Slidse i Bordpladen N, og siryger med sin Flade mod forsænkede Metalbakker M, der ved hori- zontale Skruer med ligeledes forsænkede Hoveder knnne klemmes mod Bladet, og saaledes hindre det fra at komme i Zittring. Paa Bordpladen N, der hviler paa et Ierngestell, og selv er af Stobejern og nøjagtigt afrettet aldeles'plant, skydes Arbejdsstykket med Haanr den mød Saugen. For at kunne gjore Snit, der ere aldeles parallele og i enhver for- langt Afstand fra hverandre, findes der ovenpaa Pladen et Anlæg I, der ved de ligelange