Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
528
øg man kun har eet Saugblad, da kan den sædvanlige Vogn Mre hensigtsmæssig, kun
maa den construeres saaledes, som og siden vil blive viisc, naar Langsauge omtales, at
Træet let kan forstydes sacnneget, som det stal for at en ny Tykkelse kan afffjæres.
Anmærkning 2. Zntet er naturligviis i Vejen for at lade flere Nundsauge
være anbragte paa een og samme Axe, saa at de ffjære fiere parallele Snit, og til adffilr
ligt Brug, saasom til at stjære Lægter af Planker, vilde det sikkerligt og være hensigtsr
mæssigt af samme Grunde, som siden ville blive fremsatte, naar omtales Langsauge med
flere Blade. Zmidlertid finder man sjeldent flere Cirkelsauge paa samme Axe brugt.
Dog findes det s. Ex. ved Vrændeskjæremaskinen i Wien. Undertiden finder man flere,
ikke parallele Blade hensigtsmæssigt anbragte. Saaledes har man i Noguins Etablissement
i Paris, for at skaffe Fjedren paa Kanten af Gulvbrettet, brugt to smaae parallele Nund-
sauge, der ffjære til en vis Dybde parallelt med Brettets Flade, og to andre, der ffjære
lodret derpaa saa dybt, at deres Snit naaer ned til de to andres, og saaledes bortskjær
to Lister. Ligeledes har man paa denne Maade bortskaaret flade Lister af Planker for at
danne Dvrgerichter og lignende Ting. Denne Anvendelse af flere Nundsauge kan, sindrig
anvendt, ofte frembyde utrolige Besparelser i Haandarbejde.
Anmærkning 3. Nundsauge behove naturligviis ikke at ffjære heelt igjennem
Træet; lader man den ffjære med Toppen, da kan man lade den kun ffjære til en vilr
kaarlig Dybde, hvilket kan ved flere Lejligheder med Fordeel anvendes, saasom for at danne
False, Ansatser, Tappe, Taphuller og desl. Den forhen beskrevne Nundsaug kan natur-
ligviis, naar dens Stoel skrues tilstrækkeligt langt ned, ogsaa bruges paa denne Maade,
der i Modelsnedkeriet særdeles ofte kan anvendes. Paa denne Maade skjærer og en
Nundsaug af Eastmann *), der er bestemt til at ffjære Planker efter en Radius af en
Cirkel saaledes, at Aarringene alle blive staarne tværs over, hvilke aldeles ikke skulle kaste
sig. Træer er da indspændt mellem to Skiver, der dreje sig om Axer, der have Pander
i to opstaaende stærke Dokker, der ere anbragte som paa Drejerbænken mellem Vanger paa
en Vogn, der fores frem som Vognen paa en anden Saugmolle. Saugen har kun fire
meget lange krumme Tænder og gaaer 1000—1200 Gange om i Minutet. Denne
Maade nt ffjære Bredder eller Planker paa, fortjener, som i Technologien nærmere vil
blive viist, i flere Henseender Opmærksomhed, og vilde endnu være mere anvendelig, hvis
ikke en heel Deel Træe gik til Spilde ved de afskaarne Stykkers ulige Tykkelse.
*) Dingler lOr Band p. 155.