Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

529 Anmærkning 4. Anvendes Rundsaugen til at ffjære korte Stykker, saasom f. Ex. Skiver af Trcre ved Tværsnit, da fores scrdvanligst, naar den stal bruges til at skjære nøjagtigt parallele Snit og lige tykke Skiver, Træet frem paa en Slæde, omtrent af Form som en stor fast Forsætter, hvis ene Skive da bruges til at fore Træet mod Saugen, og den anden til ak forskyde Træet efter at Snittet er ffeet, og det derefter er fludt tilbage for at det nye Snit kan begynde. Det vil uden Afbildninger være let at indsee, hvorledes et saadant Arrangement maa være; man vil og let kunne forestille sig hvorledes man ved Hjælp af et Par Keglehjul kan faae Saugen til selv at skrue Træet imod sig. Denne Mechanisms har været brugt ved Brunels Maskine til at skjære Pokr kenholts Skiver til Tallieblokke. Ved en sterre Saug til at ffjære transversalt har Brunel ladet Nundsaugen gaae i en Namme, der er bevægelig om et Charnier; den stjærer da fra oven, og synker efter ved Rammens Vægt; Træet kan drejes saaledes, at Saugen kun behsver at sijære til den halve Tykkelse. En Afbildning findes hos Hart- mann i EncyclopedischeZ Handbuch des Maschinenwesens Ir Theil. Skal Saugen kun gjore eet Snit gjennem hvert forelagt Stykke Træe, eller er der paa samme Axe flere Blade, der hver kun skulle sijære eet Snit, da kan man meget beqvemt fore det mod Saugen paa den Maade, der er anvendt i Brændeanstalten i Wien for at ffjære Favner brændet over. Der findes nemlig paa en Axe parallel med Saugaxen, anbragt to Hjul med 6, noget krumme Arme; men ingen Krands; mellem disse Arme lægges Træer og føres ved Axens langsomme Omdrejning mod Saugen. Fra Begyndelsen rører det ikke Saugen men fores efterhaanden saaledes ind mod dens Axe, at det aldeles gjennemskjæres. Man har og villet anvende Nundsauge til at afskjerre Træer paa Noden, eller ffjære Pæle af under Vandet; men det synes som om det dybe Snit, som Træets eller Palens Tykkelse gjsr fornoden, gjsr til dette Brug Nundsaugen mindre hensigtmæssig, end Vexelsaugen. 1235. Diametrene af Nnndsangen variere fra enkelte Tommer til flere Fod. Enhver Rundsaug maa naturligviis have en Radius, der er noget større, end Tykkelsen af det Stykke, den stal fljcere igjennem; men at give den en større Diameter, end nødvendigt er, er ikke at tilraade, da det er vanskeligere at faae Sangen til at gaae nøjagtig, jo ftørre Diameter den har, uden at gjore den tykkere, eller give den større Udlæg. Grunden til den unøjagtige Gang af Rundsangen er især, at den, hvis den ikke, hvad kun i enkelte Tilfælde, saasom til Skjæring af Horn eller Been eller de allerhaardeste Træesorter er anvendeligt, gaaer forneden i Vand eller en anden Vcedffe, bliver varm ved Brugen, og varmest i Kanten, hvor den har den største Hastighed, saa ot den meeft udvider sig i (67)