Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

530 Kanten og altsaa ikke loenger holder sig plan. Med Undtagelse af særegne Tilfælde, saa- som naar man kan have den stsrsie Deel af Saugen skruet fast til Kanten af et svært stobt Hjul saaledes, fom ved Brnnels Fineerffjceremaffine *) er brugt, bruger man derfor ikke Rundsange af større Diameter, end 3 Fod, og selv for store Sange er det vanffeligt at faae dem godt hærdede uden at sammensætte dem af flere Stykker, hvilket i Almindelighed tvinger til at anvende tykkere Sange, end ellers var fornødent. Dette er Granden, hvor- for man ikke i Almindelighed til Saugning af Tommer og Bredder bruger med Fordeel Rundsange til at ftjære Snit, der ere bredere, end 12—16 Tommer i bet højeste, og hvorfor man især har Fordeel ved at brnge Rundsange, hvor det kommer an paa at skjære Stykker af ringe Tykkelse. 1236. Hastigheden, hyormed Nundsaugen synes at arbejde fordeelagtkgst, er betydelig stor. Rundsange af 8—10 Tommers Diameter, der anvendes til at ffjære Been, haardt Træe og deslige, gaae i Almindelighed 6—700 Gange t Minntet, hvilket altsaa er omtrent 25 Fods Periferiehastighed. Miraults Rundsang **) har en Diameter af 2' 7" og gjsr 110—120 Omdrejninger i Minutet, hvilket omtrent er 16 Fod i SecUndet, Træets Fremrykning er ligeledes temmelig rafl; i Miraults Saugmolle var det, naar man skjærer grønt Egetrcre, 4 Linier for hver Omdrejning af Sangen eller altsaa i Secundet omtrent 8Z". Coste ***) angiver at Nundsauge af 12—18 Tommers Diameter gjor i Roguins Etablissement 700 Omdrejninger i Minuret, Sange af 18—30 Tømmers Diameter 500 Omgange naar de skjære Træe af 8—9 Tommers Tykkelse. Hvad angaaer Kraften, der behoves for at ffjcere forstjellige Trceesorter, da ere mig ingen fyldestgørende Forssg bekjendte; men i Almindelighed antages, at Rund, saugen med samme Äctionsmcengde Udretter, hvor den kan bruges lige saa tynd, font Langsaugen, | mere, end denne, om hvis Præstationer siden vil blive talt, hvilket vel og kan være rimeligt, da Nundsaugen har en meget mindre Friction at overvinde baade i Træet og i sin Bevægelsesmechanisme. 1237. Af andre Sange med bestandig omdrejende Bevægelse fortjener Rsrr sangen at nævnes, fljondt den sjeldent bruges. Meesi brnges den som Steensaug til at udstjære f. Ex. Blokke til Colonner, Ror og des!., men til dette Brug sparer den og ♦) Christian Mechanirpie 5mc Tom. p. 565 eller Preeht'ls Encyclopedic. Art. Fournier-Sehneide- maschinen. **) Dtnglers Journal 48tcr Band, p. 415. ***) Etudes sur les machines 4to. Paris Metz 1828 p. 86.