Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
531 en heel Deel Arbejde, saa at den fortjener at kjendes. Egentlig henhmer herunder det allerede tidligere omtalte Trepanboer. Foruden dette stal jeg anføre den ved Bygnin- gen af Børsen i Paris anvendte Steensairg* **)), og Murdocks Maskine til af blode Stene at udbore Vandror. Af den forste findes en Skizze Fig. 662; AB er en siaaende Jernaxe, der sættes i Bevægelse ved et Kegledrev, der her ikke er afbildet; den har et Tapleje oppe ved Drevet, og eet ved B, hvilket sidste hviler paa Steenblokken MM, der skal ftjæres. Ved Underenden af Apen og noget højere oppe er der fastgjort stydeligt to liger store Hjul, der ere sammensatte af concentrisike Ringe, der forbundne indbyrdes, og til Navet ved 4 Radier. I hver af Ringene ere 8 fiirkantede Huller, i hvilke ere indffudte 8 Arme EF, der kunne skydes lidt Ud og ind og fastholdes ved Klemmeffrner i hvilken Afstand man finder nødvendigt. Paa Enden af enhver af disse Arme er anbragt et Tvcersiykke, i hvilket findes en Slidse, i hvilken anbringes de verticalt staaende Saugr blade 11, der ere krummede efter en Cirkelbue med Afstanden fra Omdrejningsaxen til Radius, og paa lignende Maade findes nærmere inde ved Centrum Plads for andre Savgr blade, ifald man vil stjcere Cirkler med en mindre Diameter. Det vil da indsees, at disse Saugblade ville, naar Kredsen fores rnndt, og der bringes Sand og Vand i Snittet, udfljære cirkulaire Snit med en bestemt Radius. Ved Vægten af Krandsen ville Sangene bestandigt synke efter saalcenge, indtil Blokken er ffjaaret igjennem. Navler angiver ikke videre, hverken Hastigheden, hvormed Bladene gaae om, eller Præstationerne af Maskinen; men dog kan man, med Hensyn til Hastigheden af nogle indirecte Angi- velser, slutte sig til, at Krandsen i Almindelighed gaaer om med 9—10 Fods Hastighed i Secnndet. Man kan naturligviis og gjerne forsyne Sangbladene med Tænder om man vilde stjcere k Træe, men det er vanfleligt da at blive af med Spaanerne. Lighed der- med har Mnrdocks Boermaffine, der i Manchester med megen Fordeel har været anvendt til Boring af Vandrør af haard Kalksteen. Den er ligeledes i Skizze afbildet Fig. 753. Ogsaa her hviler den underste Pande Z for den verticals Axe AA paa Stenen, der stal bores; foroven gaaer den i en Bøsning i Skiven BB, der har Hylse, der drejer sig i et Tapleje, saaledes, at den maa dreje sig med Skiven, men kan styde sig op og ned deri medens Skiven derimod bestandigt bliver i slt Leje DD. Paa Reverenden af Axen er befæstet et Hjul II, der i større Maalesiok er afbildet i horizontalt Gjennemsnit i Fig. B, og hvis Diameter er lidt mindre, end Diameteren af det Ror, der stal dannes, saa at *) Bclidor Archit. hydrant. Tom. I, Additions de Wavier p. 536. **) Repertory of arts Tom. 18, 2de Serie. (67*)